De fleste haveejere kender og elsker sommerblomster, der spirer, blomstrer og dør i løbet af én sæson. Men de 2-årige blomster er en overset skat i haven – og selvom de kræver lidt mere tålmodighed, belønner de med overdådig blomstring året efter såning. Flere af de 2-årige arter blomstrer lige midt i perioden i foråret hvor vi har "Flower gap"
VI er landet i et ”Flower Gap”
Fra sidst i maj kommer vi i en periode man kalder et ”Flower Gap” et fordansket ord er vel ”Blomsterhul” Tulipaner og narcisser er efterhånden afblomstret. Dog er der nogle tidligt blomstrende stauder, ranunkel og franske anemoner, der blomstrer, men der er endnu uger til sommerblomsterne begynder at springe ud. Med andre ord mangler vi blomster at plukke de næste uger! Her kan akeleje eksempelvis været en oplagt 2-årige art at vælge. Se vores varegruppe med 2-årige blomster
Hvad er 2-årige blomster?
2-årige blomster bruger det første år på at udvikle rødder og bladroset. Først året efter blomstrer de – ofte overdådigt – og sætter frø, hvorefter planten dør. Det gør dem perfekte til en kontinuerlig blomstring, hvis man sår nye hvert år.
Eksempler på populære 2-årige blomster
- Fingerbøl (Digitalis purpurea)
- Stokroser (Alcea rosea)
- Judaspenger (Lunaria annua)
- Haveklinte (Lychnis coronaria)
- Akeleje (Aquilegia vulgaris) – ofte flerårig, men dyrkes ofte som 2-årig
- Marieklokke
Hvornår skal man så?
Den bedste tid til såning af 2-årige blomster er fra maj til juli. Det giver planterne god tid til at etablere sig inden vinteren. Se vores varegruppe med 2-årige blomster
Sådan gør du – trin for trin
- Vælg et egnet sted
Så enten direkte på friland i et bed eller i en såbakke/potte, hvis du vil plante ud senere. Jorden skal være løs, let fugtig og fri for ukrudt. Hvis du forspire i såbakker bør du vælge en ”Så og priklemuld” - Så frøene tyndt
Dæk frøene let med muld – nogle frø, fx digitalis, spirer bedst i lys og skal ikke dækkes med jord - Hold jorden fugtig
Vand forsigtigt, så frøene ikke skylles væk. Hold jorden jævnt fugtig under spiringen. - Udtynd hvis nødvendigt
Når spirerne er store nok til at håndtere, udtyndes de, så de ikke står for tæt eller du omprikler småplanterne i mindre potter - Plant ud (hvis forkultiveret)
Planter, der er sået i potter, kan plantes ud i sensommeren – fx august–september – så de kan etablere sig godt før vinter
Overvintring af 2- årige blomster
De unge planter overvintrer som bladrosetter. De kan godt tåle frost, men et lag blade eller fiberdug kan beskytte dem i hård frost. Sørg for, at jorden ikke bliver vandmættet i vintermånederne, da det kan få rødderne til at rådne.
Belønningen kommer næste år
I det tidlige forår begynder planterne at vokse igen, og til sommer kvitterer de med blomster i lange baner. Mange 2-årige tiltrækker bier - og sommerfugle og giver et romantisk og frodigt udtryk i haven. Se vores varegruppe med 2-årige blomster
Tips til 2-årige blomster
- Ved at så nye 2-årige hvert år får du blomstring hvert år
- Mange 2-årige sår sig selv, hvis du lader nogle blomster stå og gå i frø
- Kombinér dem med stauder og sommerblomster for et varieret og langvarigt blomsterflor
Christine, Væksthusgartner
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.