Ærteblomster (Lathyrus odoratus) tilhører gruppen hardy annuals altså hårdføre et årige planter, hvilket betyder, at de kan tåle de køligere temperaturer. Ærteblomster kan med fordel sås i efteråret eller igen i februar. Såning i kulde giver tidligere blomstring i forsommeren.
Ærteblomster, er en smuk og duftende plante, der bringer farve og liv til haven. De moderne sorter af ærteblomster har lange slanke stilke, som gør dem virkelig gode i skærehavens buketter. Se vores udvalg af ærteblomster
Forberedelse til Såning
Nogle lægger ærteblomstfrøene i blød nogle timer inden såning. Vores erfaring er det ingen betydning har. Med en i iblødsætning er man i hver fald helt sikker på at smitte alle frø med en frøbåren sygdom, hvis bare et frø er sygt. At den grund sætter vi aldrig frø i blød inden forspiring.
Såning i drivhuset
Man kan så sine ærteblomster omkring efterårsjævndøgn i september. Hvilket vi allerede har gjort eller man kan så sine frø i februar i drivhuset. Så frøene i en god så - og priklemuld enden i en spirebakke med celler eller du kan bredså i en bakke.
Frøene skal kun dækkes let med muld. Hold jorden fugtig, men ikke vandmættet. Specielt i februar er det meget nemt at komme til at give for meget vand til sine spirende frø.
Spring i kulde tager lang tid. Efter cirka 6-8 uger, når planterne har udviklet sig til små, stærke skud på en 10-15 cm højde er det en god idé at knibe topskuddet af. På den både vil de små planter forgrene sig og danne endnu flere blomster. Se vores udvalg af ærteblomster
Udplantning af ærteblomster
Når den værste risiko for frost er ovre, typisk i slut april, kan du udplante de af hærde ærteblomster ud i skærehaven. Der bør være 10 til 15 cm mellem hver plante.
Vælg et solrigt sted med veldrænet jord. Det er en god idé at tilføje kompost eller organisk materiale til jorden for give planterne en god start. Ærteblomster er en klatrende plante og skal have plantestøtte. Det vil sige de skal vokse op ad noget. Fx en bambus tipi eller andet. Se vores udvalg af ærteblomster
Pleje og vanding af ærteblomster
Ærteblomster kræver ikke meget pleje, dog er det vigtigt at vande regelmæssig, især i tørre perioder. Fjern visne blomster og klip af til buketter for at fremme ny vækst og forlænge blomstringsperioden. Se vores udvalg af ærteblomster
Der er flere serier af ærteblomster
Royal-serien
Varmetolerante, tidligt blomstrende, store blomster på lange stilke
Elegance-serien
Duftende, tidlig, nyudviklet, særligt velegnet til snitblomst
Spencer- serien
Gammel sort 1900-ish, bølgede blomster, duft, lange stængler
Lysmængder og ærteblomster
Ærteblomster er langdagsplanter. Det vil sige at blomstringen styres af mængden af mørke og lys i løbet af døgnet.
- 'Grandiflora' og 'Spencer' serien skal have 12 timers dagslys for at blomstringen begynder
- 'Spring Sunshine' typerne skal have 11 timers dagslys for at danne blomster
- 'Elegance' typerne, skal have 10 timers dagslys
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.