Vi byder 2025 velkommen med nogle ret – hvis vi selv skal sige det – lækre nyheder i vores frøsortiment! Den opmærksomme følger af Spirekassen har måske lagt mærke til at vi er ret begejstrede for urter, både til te og madlavning! Derfor har vi selvfølgelig ikke kunne dy os for at finde nogle anderledes og lækre urter til jer 😊
Derudover byder 2025 på en masse nyt i grøntsagsafdelingen, igen er vi ovre i de lidt anderledes og spændende sorter, som man ikke finder alle steder. Vi vil gerne opfordre til at eksperimentere i det nye år og udfordre sig selv med f.eks. en hvid rødbede eller flerårig grøntsag 😉
Uundværlige Urter
Vi kan ikke få nok af urter, hvad end det er til urtete eller som krydderurter til madlavning, så er der utallige at vælge imellem.
Vi bl.a. fået Stevia hjem! Stevia er jo naturens eget sødemiddel og er 10-16 gange sødere end almindelig sukker. Bladene kan bruges i isvand, kaffe eller te! Vi glæder os til at prøve den i vores urtete-blandinger som et sødt indspark. Anis og bukkehorn er også kommet på urtehylderne, begge to gamle lægeplanter som kan bruges til utallige formål. Anis er god i madlavning, salater, desserter og også som en lækker lakrids-tilføjelse til din te. Hos Bukkehorn bruger man primært frøene som krydderi (karry-duft) og bladene som krydderurt. Mums.
Flerårige grøntsager
Det der med det flerårige er altså ret dejligt, hvis man som os, elsker noget der bare kommer igen år efter år. Det giver også nogle mere robuste planter der kan klare sig hele året og er mere tørketolerante. Derfor har vi fundet nogle flerårige grøntsagsnyheder til jer;
Engelsk Spinat er kommet på hylden, en flerårig grøntsag, som vil forkæle dig med lækkert grønt i det tidlige forår og senere på sæsonen, får den kæmpestore blade som kan bruges i utallige retter! Vild Rucola skal vi også byde velkommen, en nem flerårig bladgrøntsag, med intens smag af peber og sennep.
Kardon, som er artiskokkens fætter, er lidt af en show-stopper! Den kan blive 1,5-2 meter høj og kan både dyrkes for sine spiselige stilke og for sit eksotiske og imponerende udseende. Vi er ret begejstrede for denne overdådige plante og håber også I vil lade jer smitte!
Vidunderlige vinterdyrkning
Vi har også fået noget nyt på hylderne til vores allesammens vinterdyrkning. Efter to udsolgte vinterdyrknings-kurser i år, er vi overbevist om at vinterdyrkning er for alle. Derfor elsker vi at finde nye spændende planter, som vi alle kan afprøve til de koldeste måneder af året.
Lægekokleare er kommet på listen, trods dens ikke så mundrette navn. En saltelskende mørkegrøn urt, med blade som smager skarpt af karse og peberrod. Den er grøn, når alt andet er gråt og vi er ret begejstrede for denne lille urt, som er hjemmehørende i Danmark. Vi har også fået Vinterkarse hjem, en sjov lille fætter, med smukke gule blomster. Den smager også henad karse og vil, i de koldeste måneder, forsyne dig med lækkert grønt.
Farver og former
Her i Spirekassen synes vi at det skal være sjovt og legende at dyrke grønt. Derfor kan vi godt lide at finde nogle sorter af grøntsager, som har nogle andre farver end det vi er vant til. Dette vækker vores fantasi og nysgerrighed og det er noget vi godt kan lide 😊
Derfor kan vi tilbyde den fantastiske hvide Rødbede ’Albina Verdura’ som overrasker med sit helt hvide udseende. Bladene kan bruges som spinat. Den sorte Ræddikke ’Black spanish round’ skal også nævnes. Det er en gammel arvesort som er sort som kul udenpå og kridhvid indeni! Whats not to like!
Vi skal også hilse på den stribede sommerfest Sommersquash 'Striato Italia'. Virkelig dekorativ sort som danner frugter med en vidunderlig smag.
Apropos farver og former har vi også fået en del lækre nye græskar hjem, b.la. Butternut ’Rugosa Violina’ som betyder rynket violin! Vi elsker navnet. Rynket og sjov overflade, cremet indeni. Vi har fået en del andre spændende græskarsorter hjem, som alle er værd at tjekke ud.
Derudover har vi også nye tomat, chili og auberginesorter! Som en lille teaser kan vi nævne den lyserød/lilla runde Aubergine med det mundrette sortsnavn ’Rotonda Bianca Sfumata di Rosa'. Denne aubergine imponerer ikke kun visuelt, men overbeviser også med et højt udbytte og en fin smag. Du behøver heldigvis ikke lære navnet udenad.
Hop ind i vores Nyheder og læs mere om alle de nye spændende planter du skal dyrke i 2025! Vi glæder os til at dyrke med dig i det nye år😊
Malou, produktionsgartner
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.