Nye frø online 15. december

oprettet d. under Køkkenhave, Årets gang, Skærehave, Produkter

Nye frø online 15. december

Vi byder velkommen til 2025 allerede om kort tid. Nemlig den 15. december. Der lander et væld af frønyheder! Omkring 100 nye sorter af grøntsager, krydderurter og blomster kommer online i løbet af søndagen.

Nyhederne kommer ikke online på samme tidspunkt, men drypvis over hele dagen. Det gør vi for at undgå at webshoppen går ned pga. voldsom trafik på et bestemt tidspunkt. Vi håber derfor du har tid og lyst til at besøge os et par gange i løbet af den 15. december for der kommer hele tiden nye produkter online.

Forberedelserne til de nyes års sortiment har været i gang længe. Faktisk begynder vi forberedelserne maj måned, hvor de første frø bestilles. Vi modtager altid frø meget sent på året da vi udelukkende ønsker at indkøbe og sælge helt nye friske frø. Når vi indkøber, er førstevalgt altid økologiske frø, hvis de kan fås. Det står tydeligt ud for, hvert produkt om det er økologiske eller ikke økologiske frø.

 

Blomstereventyret forsætter

Vi forsætter specielt vores fokus på blomster. Til sæson 2025 har vi et sortiment på omkring 500 sorter til skærehaven. Sorterne er udvalgt af faglærte gartnere og vi testdyrker selv de sorter vi sælger.

Hjemmehørende frø

Vi udbygger vores varegruppe med hjemmehørende frø. Flere og flere ønsker at plante til ære for bier og sommerfugle, for dermed være med til at fremme biodiversiteten. Vi har samlet frø for en række hjemmehørende planter, så det bliver let at gøre haven mere vild med danske arter. Ny er fx Lægekokleare – og vi har skaffet dem som økologiske frø.

 

Ekstra mange frø i XL-poser

Vi er så taknemmelige over jer trofaste kunder. I har støttet os hele vejen fra vi var en lillebitte virksomhed til vi nu har fået endnu flere hænder. I dag køber vi årligt store mængder frø hjem og indkøb af større mængder giver os dermed en lavere indkøbspris. Det skal selvfølgelig komme DIG til gode, for det er nemlig vores måde at sige “TAK” for støtten gennem årene. Varegruppen kom sidste år og har været flittigt brugt og i år udbygges dette sortiment. Blandt andet med Zinnia 'Isabellina'- XL og Zinnia 'Exquisite' -XL

Fokus på farverne igen

Derfor kan vi tilbyde den fantastiske hvide Rødbede ’Albina Verdura’ som overrasker med sit helt hvide udseende. Bladene kan bruges som spinat. Den sorte Ræddikke ’Black spanish round’ skal også nævnes. Det er en gammel arvesort som er sort som kul udenpå og kridhvid indeni! Whats not to like!

Urterne er i fokus

Vi kan ikke få nok af urter, hvad end det er til urtete eller som krydderurter til madlavning, så er der utallige at vælge imellem. Vi bl.a. fået økologisk Stevia hjem! Stevia er jo naturens eget sødemiddel og er 10-16 gange sødere end almindelig sukker. Flere andre spændende ting er også på vej.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar