Den lille køkkenhave

oprettet d. under Køkkenhave, Produkter

Den lille køkkenhave

Annonce Pindstrup

Enhver, der bor i en lejlighed, ved, at det er en luksus at have en altan eller en fælles tagterrasse. Flere og flere storbyer ser en øgning i antallet af altaner. Bylandskabet er de senere år blevet ændret fordi den ene bygning efter den anden får altan.

Altanen som opholdsrum

En altan fungerer som et ekstra opholdsrum uden for dit hjem og giver dig generelt mere plads. I byområder, hvor indendørspladsen er begrænset, er dette ekstra uderum særligt værdifuldt. På altanen kan du nyde at være tæt på naturen, selvom du bor i byen.

Altanen er et afslappende fristed, hvor du kan tage en pause fra hverdagen. Uanset om du starter dagen med en kop kaffe, læser en bog i solen eller bare nyder omgivelserne, giver altanen dig mulighed for at finde ro. Det er også et perfekt sted at samle venner og familie eller at hilse på naboerne. Altanen kan simpelthen skabe mere socialt liv.

Selvom din altan er lille, kan du udmærket dyrke alt lige fra blomster, grøntsager og krydderurter. I denne artikel vil vi give dig en simple opskrift på en minikøkkenhave til dig, der er begynder. Køkkenhaven fylder kun ½ m2

Højbedsrammerne skaber køkkenhaven

Det tager kun et øjeblik at samle rammerne til højbedsrammerne fra Pindstrup. Rammerne er lavet af fyrretræ og fås i sort og naturlig træfarve, så du kan vælge den, du bedst kan lide. De sorte rammer er behandlet med en miljøvenlig grundmaling, mens de naturlige rammer kan behandles for at forlænge træets holdbarhed.

Rammerne kan stables oven på hinanden, så du kan variere højden på dit bed efter behov. For vores to højbede har vi valgt at sætte to rammer oven på hinanden. Grunden er, at jo større jordvolumen jo mindre udtørring og jo mindre vanding. Et jordvolumen udtørrer altså hurtigere.

Muldforbrug til den lille køkkenhave

  • En ramme på 60 x 80 x 18,5 cm kræver ca. 100 liter muld
  • Når der er to rammer oven på hinanden, vil hvert bed kræve 200 liter muld

Den sphagnumfrie muld

Denne sphagnumfri muld består af træfibre, plantekompost og en smule NPK-gødning. Plantekomposten sikrer en stabil jordstruktur, der giver rødderne plads til at vokse og udvikle sig. Et stærkt rodnet er essentielt for planternes sunde rodvækst og generelle trivsel.

Træfibrene bidrager til en jævn vandfordeling i jorden og fungerer som et effektivt dræn, der mindsker risikoen for overvanding. Kompost kan ofte være tung og tæt, men kombinationen af træfibre og kompost skaber en luftig struktur i mulden.

Alt i alt er mulden virkelig fremragende og kan fås i sække med enten 8 liter eller 50 liter.

Køkkenhaven - det skal du bruge

  • 1 stk højbedsrammer 60x 80 cm
  • Fiberdug Højbedsramme til 60 x 80 cm
  • 2 sække - Pindstrup Plantemuld Sphagnumfri - 50 liter
  • Evt markdug af uld
  • 1 pose Bladbede frø
  • 1 pose radise frø
  • 1 pose krølsalat frø (Cut and come again typen)

 

De tre arter

Vi har valgt tre typer af frø, som er nemme for dig, der er begynder. Fordelen ved alle tre typer af frø er, at du hverken kan komme til at så for tidligt eller for sent. Alt i alt kan du starte dit lille køkkenhaveprojekt når det passer dig i foråret, sommer eller i det tidlige efterår.

Bladbede er en fuldstændig overset grøntsag. Bladbede tilhører samme familie som spinat, rødbede, mælder og sukkerroer. Planten stammer oprindeligt fra Middelhavslandene, hvor den bruges hyppigt. Bladbede kan dyrkes som et alternativ til spinat og er meget let at dyrke. Den vokser godt i både fuld sol og let skygge, hvilket gør den ideel på en hvilken som helst altan.

Bladbede er yderst sund og indeholder et højt niveau af fibre, jern, betacaroten og vitaminerne A, B og C. Ligesom rabarber indeholder bladbede oxalsyre, som kan neutraliseres ved at tilsætte non-oxal (kan købes i supermarkeder) eller mælkeprodukter til retter med bladbede. Bladbede er ideel til stuvninger, men de unge blade kan også bruges i salater, omeletter og andre retter, hvor de tilføjer en smuk farve.

Bladbeden er kuldetålende og hvis du sår frøene i foråret og her store planter i det tidlige efterår, kan de nemt overvintre på altanen. Bladbeden findes i alverdens farver og er måske den mest dekorative grøntsag, som findes.

Krølsalat fx ’Lolla Rossa’ eller ’Lollo Bionda’ er begge salattyper som kan sås i en række i foråret og herefter kan du klippe salat til din mad hele sommeren. De samme plante skyder altså igen med nye friske blade hele tiden. Salatfrø spirer bedst i temperaturer under 20 grader. Hvilket er en fordel da du kan starte din såning af salatfrøene allerede fra medio april. Undgå at så i perioder med høj varme. I slutningen af sommeren er det muligt at så endnu en række salat, som du kan høste af helt til frosten. Faktisk er salat ret kuldestålende og tåler en smule frost uden problemer.

Radiser er et ”must” i den lille køkkenhave. Enkelte sorter af radiser udvikler sig på 4 uger fra såning til høst. Andre sorter er længere om at udvikle sig. Radisen tilhører kålfamilien og er kendt for sin knasende tekstur og friske, let krydrede smag. Radiser er ofte røde, men de findes også i farver som hvid, lilla og sort. Radiser kan dyrkes i højbedet, men også i potter. Radisen trives bedst i fugtig, veldrænet jord og delvis sol. Radiser tåler en del kulde og kan sås tidligt på foråret eller sent på sommeren. Alt efter, hvad som passer dig. Så gerne et nyt hold hver 3. uge så du altid har friske radiser.

Radiser kan spises rå og er en populær ingrediens i salater, sandwiches mm. De kan også syltes, grilles eller steges. Ud over at være en velsmagende grøntsag er radiser også sunde, da de er rige på vitaminer og mineraler som C-vitamin og kalium.

 

 

DIY – køkkenhaven

  • Start med at samle de to højbedsrammer
  • En fin vejledning medfølger og der kan være behov for en lille hammer til opgaven
  • Sæt herefter den anden højbedsrammen oven på den første
  • Monter fiberdugen til højbedsramme til 60 x 80 cm
  • Inden du hælder muld i bedet, er det vigtigt at finde det sted, hvor det bed skal stå
  • Tøm poserne med den sphagnumfri muld ud i højbedet.
  • Det er vigtigt at du løsner mulden godt og den kan være pakket i posen
  • Når mulden er i bedet, er det en god idé at vande
  • Marker tre rækker i bedet på en korte led
  • Herefter sår du frøene i de markerede rækker
  • Vand efter såning

Markdug i uld

Hvis du vil spare på vandet og vande mindst muligt er det en god idé at have mindst mulig bar jord i dit bed. Her er det en god idé at jorddække fx med uld. Markdug af uld et 100 % naturprodukt. Ulden holder jordens temperatur stabil og fugtigheden i mulden bevares længst mulig. Markdugen hjælper også med at holde ukrudt væk. Køb markdugen hos Spirekassen

Pindstrup Plantemuld Sphagnumfri

Sphagnumfri muld kan godt se tør ud i overfladen. Hvilken den også er. Dræningsforholdene i det sphagnumfrie produkt er nemlig rigtig gode.

Hvis du stikker fingeren længere ned i mulden, vil du her mærke at den er god fugtig selvom den på overfalden virker tør.

Den tørre overflade gør at ukrudt har svært ved at etablerer sig. Hvis du sår direkte oven i mulden, skal du vande dagligt for at holde frø og muld fugtig under spiringen.

Hav tålmodighed! Sphagnumfrie produkter er en smule anderledes at dyrke med i forhold til produkter med sphagnum. Alt begyndelse er svær og vi skal lærer nyt når vi tilvælger mere klimavenlige produkter.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar