Hvad er vildt?

oprettet d. under Årets gang, Bier og Blomster

Hvad er vildt?

Mindre græsplæne flere blomster

Der er meget fokus på at omlægge græsplæne og invitere den ”vilde blomstrende natur” ind i haven. Hos Spirekassen har vi mange kunder der ønsker sig et vildt område i haven, fyldt med forskellige blomster til glæder for bier, sommerfugle og andre smådyr.
 

Vi ser ofte der er en manglende viden om, hvad der er vilde blomster. Hos Spirekassen har vi mange skønne blomsterblandinger, som når de sås skaber de flotteste blomstrende bede. Fx Blomstereng – økologisk og Blomstereng ’Elegant Mix’ Økologisk. Hvis man sår bladninger som disse, skaber man et smukt bed med ”Et vildt look”. Kendetegnet for disse er at de indeholder en masse etårige blomster, som ikke er hjemmehørende i Danmark. Det er altså IKKE vilde blomster her i vores klima.

Smukke blomsterflor, men ikke vilde danske blomster

 

Hvad er vilde blomster?

Hvad der er vilde blomster, afhænger fuldstændig af, hvor du er henne på kloden. Hver enkelt blomster art stammer som udgangspunkt fra et oprindeligt sted, hvor den har naturligt hjemme. Man kalder det at blomsterne er hjemmehørende. Der findes flere forskellige definitioner af, hvad vi kan betegne som ”hjemmehørende”. Overordnet sagt handler det om at bestemme det sted, hvor arten har vokset vildt i mange år i samhørighed med resten af den natur, der er i området.
 

Vilde blomster i Danmark

Hvis du vil så et bed med ”ægte” vilde blomster, kan det godt ske at du bliver skuffet over synet det første år. En overvejende del af de hjemmehørende vilde blomster i Danmark er nemlig toårige og blomstrer slet ikke det år de er sået. Det første år sætter de kun blade.  Hvis du alligevel ønsker dig et bed med hjemmehørende blomster, skal du have tålmodighed. De hjemmehørende kan sagtens have smukke blomster, blomsterne er ofte rimeligt små og gule eller lilla. Du må ikke forvente en stor og imponerende blomstring. Er det det du ønsker skal du vælge de mere eksotiske blomsterblandinger.
 

Næringsfattig jord i solen

Det er ofte de hjemmehørende planter fra tørre, næringsfattige overdrevsområder der dyrkes i blomsterenge. Vil du give optimale forhold til disse planter, er det vigtigt at du vælger et sted i solen og holder stedet hvor du sår, så næringsfattigt som muligt. Du må endelig ikke tilsætte beriget muld eller gødning.

Det sker ofte at vi får forespørgsler om, hvilke vilde planter der vil gro i den helt mosgroede græsplæne, i den dybe skygge fra en hæk. I virkeligheden er der ikke rigtigt noget, der har lyst til at gro i den tørre skygge, ud over mos. Derfor er en sådan placering, sjældent det bedste udgangspunkt for at få en smuk blomstereng.

Vores bedste bud

Vi har skønne blomsterengsblandinger, også med hjemmehørende blomster. Hvis det er de hjemmehørende blomster du ønsker, vil vi anbefale disse:
 

  • Hjemmehørende Grøftekant
  • Blomstrende vildeng Økologisk (Overvejende hjemmehørende)
  • Hjemmehørende blomstergræs (Skygge/Halvskygge)
  • Hjemmehørende vildeng

 

Hvorfor er hjemmehørende arter vigtige?

Hjemmehørende arter er livsnødvendige! Fordi vores hjemmehørende sommerfugle og vilde bier er fuldstændig tilpassede bestemte arter af blomster. Planter og insekter hører sammen i én stor symbiose. Selvom de sagtens kan finde pollen og nektar i planter fra andre himmelstrøg, er deres formering og dermed artens overlevelse afhængig af at der er værtsplanter til deres larver. Det kan være én eller flere arter af planter tilknyttet en bestemt sommerfugl. Hvis en blomsterart uddør, er der stor risiko for at en sommerfugleart også forsvinder fra Danmark.

Du kan ikke gøre noget forkert

Der er intet forkert i at lave græsplæne om til en flot og farverig blomstereng med etårige blomster. Selv de eksotiske planter tilbyder mere til bier og sommerfugle, end en tætklippet græsplæne. Der er mange andre ting der kan gøres, for at gøre haven til et bedre levested og invitere naturen indenfor.

Det kan du også gøre

  • Læg blomsterløg der blomstrer tidligt, fx krokus. Så der er pollen til de første bier på vingerne.
  • Lav en stenbunke i solen, hvor insekterne kan finde varme og ly.
  • Lav en bunke med kvas i din have, ryd i det hele taget mindre op og lad gamle grene og blade ligge.
  • Plant hjemmehørende buske eller træer.

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar