Dyrk mistelten

oprettet d. under Årets gang

Dyrk mistelten

Julestemningen er virkelig ved at indfinde sig hos Spirekassen. Der er sne i luften og  i weekenden har vi være ude og plukke mistelten i Spirekassens have.

Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm rund busk. Mistelten er udbredt over det meste af Europa, Nordafrika og Asien. Du finder den kun meget sjælden vildtvoksende i den danske natur. Hos Spirekassen har vi den i haven. Plantet af den tidligere ejer for mange år siden.

Mistelten vokser ikke som en selvstændig plante. Den har altid en værtsplante, den vokser og snylter på, gerne et æbletræ. Dog kan den også vokse på paradisæbletræ eller bærmispel.

Mistelten er en halvsnylter

Mistelten er det man kalder en halvsnylter. En halvsnylter er enkelt sagt en plante, der vokser på en anden plante. Halvsnylterne er i modsætning til helsnyltere altid grønne og laver hele året selv fotosyntese. Dog er en halvsnylter kun delvis selvforsynende med kulstofforbindelser. Det vil sige mistelten ”stjæler” næringsstoffer fra sin vært gennem hele livet.

Planteliv binder krans af mistelten

Mistelten er giftig

Alle grønne plantedele indeholder giftstoffet lectin og derfor er det vigtig at vaske hænder efter håndtering af planten. Hold den helt væk fra børn.

 

 

Sådan sår du Mistelten

  • Frøene findes i de små helt hvide bær.
  • Bedste såtidspunkt er i foråret, men du kan forsøge ved juletid også.
  • Pres frøene ud af bærret.
  • Bærsaften er klistret og fungerer som lim.
  • Find et ungt træ af æble, paradisæble eller bærmispel.
  • Tag de friske frø og smør en ordentlig klat i et grenhak.
  • Mas misteltenfrøene ud i den vinkel, hvor grenen møder stammen (sidegren og hovedstamme).
  • Frøet er klistret og sidder let fast på grenen.
  • Ven længe… efter 2 til 3 år ser du det første bladpar.
  • Efter 8-10 år er mistelten så stor, at du kan klippe dine første grene af til din julekrans.

 

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar