Dyrk kål

oprettet d. under Køkkenhave, Årets gang, Vinterdyrkning

Dyrk kål

Et af de rigtig lange kærlighedsforhold er kærligheden til kåldyrkning.

Danskerne og kåldyrkning går langt tilbage. Vi har dyrket grønkål siden Middelalderen og det anbefales faktisk veganere, som ikke drikker mælk at spise grønkål jævnligt, fordi det indeholder så meget kalk.

Den lange historie

I 1500 - tallet begyndte vi at dyrke hvid -og rødkål i Danmark. I 1700 - tallet dyrkede vi så meget kål, at de kaldte køkkenhaven for ”Kålgårde”. Danmark ER et kålland med hele 50.000 producerede ton årligt. Hvis du spiser efter årstiden, vil du erfare, at kål er en billig superfood specielt på denne årstid.

Fuld af vitaminer

Alle typer af kål indeholder bunker af vitaminer og mineraler blandt andet B, C og K- vitamin, jern og jod. Kål beskytter os i nogen grad mod at udvikle Diabetes 2 og nogle kræfttyper. Kål indeholder store mængder af fibre, derfor giver kål en god mæthedsfornemmelse over længere tid. Indtagelse af kål holder blodsukkeret stabilt i løbet af dagen og nedsætter sukker trangen.

OBS: Hvis du er i blodfortyndende behandling, skal du snakke med din læge før du begynder at spise store mængder af kål specielt grønkål.

Lige nu kan du udmærket dyrke kål i efterårsdrivhuset. Typer som, Palmekål, rødkål, hvidkål, broccoli, spidskål, Savoykål og grønkål. Alle typer du kan dyrke nu og spise som lækre baby leaf blade. Flere kåltyper har en fin delikat nøddesmag, som er virkelig lækker i salater. Se nærmere på vores udvalg af kål til vinterdyrkning.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar