Dyrk franske anemoner

oprettet d. under Produkter, Blomsterløg og knolde

Dyrk franske anemoner

Vi elsker at gøre blomsterdyrkning til noget alle kan være med til, men lige med franske anemoner vil vi være ærlige og sige at det ikke er helt let. Derfor vil vi ikke anbefale dem til dig som er helt ny haveejer.

Vil du gerne prøve at dyrke blomster fra en knold, er franske anemoner dog lettere end ranunkler.

Knoldene kan let rådne hvis de ligger for vådt. Derfor er det vigtigt at have et øje for, hvor våd jorden er både i forspiringen og i bedet.  Se Spirekassens udvalg af franske anemoner.

 

Købes om efteråret

Traditionelt køber man knoldene i efteråret og de kan nemt holde sig i flere år ved stuetemperatur uden nogle som helst problemer.

Franske anemoner kan godt lægges i efteråret helst i oktober/November og du vil typisk se de første skud over jorden i januar. At lægge franske anemoner i efteråret kan være lidt et sats, hvis frosten bliver meget hård, kan knoldene gå til.

Derfor foretrækker at lægge knoldene til spiring sidst på vinteren, hvilket giver en blomstring i maj/juni.. Forspiringen kan begynde i januar/februar. Dyrkning på denne måde foretrækkes, hvis blomsterne dyrkes som snitblomst. Skal de blot pynte i haven er det lettere at lægge dem på en veldrænet plads i haven i efteråret, hvor de vil komme igen år efter år og blomstre på korte stængler i de tidlige forår.  Se Spirekassens udvalg af franske anemoner.

 

Forspiring af Franske anemoner

  • Læg knoldene i vand i 5-10 timer. Skift gerne vand undervejs.
  • Fyld en beholder med drænhuller i bunden med fugtig ”Så og Priklemuld”.
  • Fx spirebakke i plast eller flamingo eller tom emballage fra fx. vindruer.
  • Stik knoldene ned i mulden så de dækkes. Vend knoldene rigtigt, med "øjet opad".
  • Dæk med et lag muld på toppen.
  • Klap mulden let så der er godt kontakt med muld og knold.
Se hele vores dyrkningsvejledning for Franske anemoner

 

Tiden går

De første uger skal knoldene stå indendørs til de er spiret.  HER MÅ DER IKKE VANDES, eller vandes meget sparsomt. Det er lige her der er størst chance for at de rådner.

Dyrkningsvejledning - udelivet for Franske anemoner

Knoldene flyttes i et almindelig uopvarmet drivhus. Beskyt med fiberdug på kolde nætter. Nu må småplanterne gerne vandes, stadigvæk kun sparsomt og efter behov. Småplanterne kan plantes på friland i marts/april, når der er fine grønne spirer. 

Hvis du ikke har et drivhus, kan du vælge at udplante småplanterne direkte på voksestedet. Gør det på et tidspunkt, hvor det er lunt og dæk med fiberdug.  Se Spirekassens udvalg af franske anemoner.

De gode tips til franske anemoner

Beskyt med fiberdug, hvis der loves frost, eller lav en tunnel over dem permanent indtil foråret bliver varmere.

Når planterne er afblomstret sidst i juni, tages knoldene op, tørres og gemmes et tørt og ikke for varmt sted indtil næste år, hvor de igen kan forspires.

Det er muligt at få succes med at dyrke franske anemoner uden forspiring. Så dette trin kan springes over, hvis det virker uoverskueligt. Der er dog en risiko for at knolden går til, hvis den ligger for koldt og vådt indtil den spirer. Se Spirekassens udvalg af franske anemoner.

Liv, Blomsterekspert


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar