Blodkløver Trifolium incarnatum er en etårig plante hjemmehørende i det meste af Europa. Planten bliver mellem 20–50 cm høj. Den tilhører ærteblomstfamilien, hvor kendetegnet er, at familiens medlemmer er kvælstoffikserende. Blodkløver er en meget anvendt covercrop og det med rette. Dens blomster er smukke røde purpurfarvede, som honningbier og humlebier elsker af hente bunker af pollen og nektar fra. Vilde bier besøger af og til også blodkløver.
Blodkløver er nem
Blodkløver vokser på de fleste jorde og er relativ rummelig. Dog hader blodkløver fugtige og tunge lerjorde eller sure sandjord. Blodkløveren ynder at der er kalk i jorden og vokser helst ved en pH- værdi i jorden på mellem pH – værdi 5,5 til 7,5
Blodkløver kan sås i foråret og i det begyndende efterår. Hvis din blodkløver sås i foråret, blomstrer den ca. 12 uger efter. Sås frøene i september når den ikke at blomstre i år, men vil overvintre som grønne rosetter. Planten kan nemt tåle ned til minus 10 graders frost uden at tage skade. Ved overvintring af grønne rosetter sker blomstringen i maj året efter.
Blodkløvers vækst og rodnet
Efter såning spirer frøene hurtigt og de små planter danner et tæt tæppe hurtigt. Uønskede vækster (Ukrudt) kvæles hurtigt pga. manglende lys. Blodkløvers rodnet går ikke dybt, men ligger i de øverste 30 cm af jorden. Rodnettet forbedrer derfor jorden i det øverste lag.
I løbet af vinteren vil plantens rodnet holde på alle jordens gode næringsstoffer, der ikke udvaskes af vinterregnen. Rodnettet holder og forbedre jordstrukturen til glæde for mikro- og makrolivet i det øverste jordlag.
Blodkløver tiltrækker nyttedyr fx mariehøner, hvis larver spiser bladlus. Planten tiltrækker også frøtæger, som i modsætning til mange andre tæger ikke suger plantesaft, men slår skadedyr ihjel. Du finder økologiske frø af blodkløver hos Spirekassen.
Yderligere god læsning
https://www.sare.org/publications/managing-cover-crops-profitably/legume-cover-crops/crimson-clover/
Blodkløver er kvælstoffikserende
Blodkløver tilhører som nævnt ærteblomstfamilien og er forsynet med Knoldbakterier på rodnettet. Knoldbakterierne fikserer kvælstoffet fra luften, hvilket betyder at blodkløveren faktisk tilfører jorden og naboplanterne kvælstof, når den dyrkes. Derfor er det ikke nødvendigt, at tilfører de store mængder gødning i løbet af vækstsæsonen til andre nytteplanter. Blodkløver er altså en god naboplante. Se alle vores covercrop.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.