Hvorfor har min tomatplante gule blade? Her får du forklaringen.
Bare rolig det er helt normalt med gule blade på tomatplanter. Der er fuld gang i tomaternes vækst i drivhuset og snart også på friland. Om 1 ½ månedstid vil de første klaser af tomater modnes. Det er altid de lavest hængende klaser, der modner først.
Du har sikkert opdaget, at de ældste blade tættest jorden er ved at blive underlig plettede eller helt gule. Dette er et helt normalt fænomen.
Alle blade indeholder en mængde af næringsstoffer, som fordeles forskelligt rundt i planten alt efter, hvor behovet for næringsstoffer er størst. Tomatplanten er i massiv vækst. Under væksten dannes nye blomstrende klaser, som bestøves og nye frugter dannes. Når bladene bliver gule, er tomatplanten ved at ”flytte” sine næringsstoffer til de områder af planten, som har størst behov for næring. Næringsbehovet er størst i toppen af planten, som ses frodig og mørkegrøn.
De gule blade har tomatplanten ikke længer brug for. De har udstået deres funktion i tomatplantens livscyklus og kan i princippet skrottes.
DIY Guide - Gule blade på tomat
- Klip gule blade af i slutningen af maj, juni, juli og august
- Klip de gule blade af, op til første klase tomater, der er ved at modnes.
- Bladene skal helst fjernes når luften er tør.
- I tør luft udtørre plantesårene hurtigere
Hvorfor gule blade?
- Planten skal ikke længere bruge energi på at holde de gamle blade saftspændte.
- Energien kan i stedet bruges i de nye vækstpunkter i tomatplantens top.
- Du skaber et bedre luftskifte til planten i bunden af drivhuset. Det forbygger svampeangreb.
- Det giver bedre lys til den klase af tomater, som snart begynder sin modning.
Ingen mistrivsel
De gule blade har altså intet med mistrivsel at gøre eller gødningsmangel, gødningsoverskud eller vildfarende ukrudtsmidler fra landbruget. Der findes mange vandrehistorier derude. Alt er som det skal være 😉 Læs mere om tomatdyrkning.



Svar
som kommentar til af Spirekassen
Svar
Svar
Svar
Svar
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.