Hvad må flytte ud?

oprettet d. under Køkkenhave, Årets gang, Tomatdyrkning, Skærehave, Drivhuset

Hvad må flytte ud?

I de sidste dage har jeg fået mange henvendelser fra jer kunder om én bestemt til… Pladsproblemer i vindueskarmen. Hvilke planter må komme i drivhus og på friland hvornår?

Her er vi alle i samme båd. De forspirede planter vokser ukontrollabelt i vindueskarmen og pladsproblemerne bliver større og større.

Alle planter fra vindueskarmen skal vænnes til udelivet langsomt og forsigtigt. Planten skal lærer at udelivet er barskt med store temperatursvingninger, svingende luftfugtighed, blæst, regn og sol. I drivhuset er det lidt mindre ekstremt, men udgangspunktet det samme. Det kræver tilvænning! Princippet er det samme for forspirede blomster.

Sådan gør du

  • Vent til en lun periode
  • Lad planten besøge voksestedet nogle timer om dagen en uges tid.
  • Forøg tidsrummet mere og mere, hver dag fx med en 1 til 2 timer.
  • Dæk planterne med fiberdug i stærk middagssol
  • Ved de første overnatninger, overdæk med fiberdug

 

Fakta om tomat

Tomatplanter kan ikke klare temperaturer under 10-12 grader i længere tid. Der er sortsforskelle på følsomheden af lave temperaturer.Det afgørende er nattemperaturen og bestøvning af blomsterne. Bestøvning kræver over 13 grader om natten i 2 nætter efter hinanden, ved lavere temperaturen sker der ikke bestøvning og blomsterne falder af.

Se foto af tomater

Tomaterne på dette foto er sået på samme tidspunkt omkring 1. marts. Dog er deres opvækstvilkår forskellige. 

Planten øverst på fotoet har vokset ved 20 grader og er derfor sund og fin grøn.

Planten nederst har boet i drivhuset med omkring nul grader om natten de sidste tre uger. Plantens vækst er gået i stå og farven er bleggul.

Farven får planten fordi, der på grund af kulde er forstyrrelser i optagelsen af næringsstoffer.  Planten er simpelthen ude af balance og ikke i trivsel.

Hvad må flytte i drivhuset?

  • Agurk: Når der minimum er 15 grader døgnet rundt
  • Aubergine: Når der minimum er 15 grader døgnet rundt
  • Chili/Peber: Når der minimum er 15 grader døgnet rundt
  • Melon: Når der minimum er 15- 20 grader døgnet rundt
  • Tomat: Når der minimum 10 grader døgnet rundt
  • Husk altid at se vejrudsigten inden du udplanter.


Kommentar(er) 2

  • Spirekassen
    Spirekassen http://www.spirekassen.nu

    Hej Mie Temperaturen skal være over 14 grader døgnet rundt før de må udplantes. Der går nogle uger endnu. Dog kan du afhærte dine planer fra nu. Giv dem et par timer uden for hver dag. På den måde får de en lettere overgang. Brug gerne fiberdug mod solen de første dage i det fri.

    Svar

  • Mie
    Mie

    Hvornår må forspirede buskbønneplanter plantes ud? Mine planter blev sået for 2-2,5 uger siden og er allerede ret store.

    Svar

Skriv din kommentar