Dyrk Safflor

oprettet d. under Skærehave, Produkter

Dyrk Safflor

Safflor er et helt nyt produkt i Spirekassens sortiment. Måske du ikke kender den, men den er et spændende bekendtskabet.

På latin hedder den Carthamus tinctorius, Safflor kaldes også farvetidsel og er en etårig plante med en tidsellignede vækst. Planten bliver mellem 80 -100 cm høj. Blomsten er kugleformet og har farveskifte mellem gul, orange og rød.

Safflor er en gammel kulturplante

Safflor er en af menneskehedens ældst dyrkede afgrøder. Den dyrkes stadigvæk kommercielt. Ud fra frøene, der er meget olieholdige, udvindes tidselolie. Bestanddele fra blomsten kan også bruges som erstatning for den meget kostbare safran. Der findes røde og guldne farvestoffer i blomsten, der kan bruges til farvning af tøj og som bestanddel i kosmetik. Hvis du vil bruge Safflor til at plantefarve er det kronbladene du skal bruge. De høstes ved at hive dem af de runde blomsterhoveder. Dette skal gøres når blomsten har blomstret i et par dage. Pas på fingrene for Safflor stikker.

Saflor kan flere ting

dag bruges Safflor til andet end plantefarvning. Det er en mere og mere populær skærehaveblomst. Den kan tørres og bruges i evighedsbuketter.

Safflor elsker et varmt klima og udvirker sig til en stor og velvoksen plante på få uger ved en temperatur på 28-35 grader. Det kan vi desværre ikke tilbyde Safflor her, men planten trives fint i det danske klima bare med en langsommere vækst.

Frøene skal sås direkte på voksestedet, da Safflor ikke kan lide forspiring eller omplantning. Så derfor frøene i maj direkte på voksestedet.  Lav en lille fordybning på 0,5 cm dybde og så frøene i denne, dæk med jord og vand. Gerne med en afstand mellem frøene på omkring 30 cm.  Safflor holder af en solrig vokseplads og en veldrænet jord omkring en neutral pH-værdi. Safflor kan ikke lide tung lerjord med dårlig dræning.Blomstring fra juli. Hvis du lader planterne stå gennem vinteren er frøene god vinterføde for fugle.

Køb økologiske safflorfrø.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar