Corona og æbleskurv

oprettet d. under Frugt, Sygdomme og skadedyr, SpireKlassen

Corona og æbleskurv

Hvad har Corona og æbleskurv med hinanden at gøre? Jo, de er begge epidemiske sygdomme, der kan udvikle sig meget hurtigt.

De fleste plantesygdomme, æbleskurv, kartoffelskimmel, meldug osv starter hvert forår på et meget lavt niveau, og nærmest eksploderer hen på sommeren. Det, der sker, er basal matematik!

Æbleskurv, Venturia inaequalis, er en af de mest udbredte svampesygdomme på æbler. Den angriber både blade, frugter og nye skud. Angrebet starter som små olivengrønne eller sortbrune pletter på overfladen af bladet eller frugten. De første æbleskurvpletter starter på et blad i slutningen af april, og hver uge fordobles antallet af pletter. I begyndelsen er det ikke galt: 1, 2, 4, 8, 16, 32. I starten lægger man ikke mærke til angrebet, men efter bare 2 måneder er der 1024 pletter. Hvis det regner meget, kan antallet af pletter stige med måske det 10-dobbelte pr. uge.

For plantesygdomme er der styr på matematikken. Man kan beregne hvordan æbleskurven udvirker sig ud fra enkelte parametre.

 

  • Hvor meget det regner
  • Hvor længe bladene er våde
  • Temperaturen

 

Skal man forbygge, at ens æblehøst ødelægges næste år, skal der gøres en indsats tidligt. Indsatsen og forebyggelsen skal være lige nu. Alle nedfaldne blade fra træer angrebet af æbleskurv skal fjernes og destrueres. Din nabo skal gøre det samme. Hvis du får inficerede blade fra naboens træ i din have, er du lige vidt. Med æbleskurv har vi dermed knækket smittevejen.

Desværre har vi ikke det samme erfaringsgrundlag for Corona, men matematikken er den samme. Det kan virke voldsomt med begrænsningerne i samfundet - men alternativet er langt værre.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar