Oktober

oprettet d. under Årets gang

Oktober

Vejret i september 2025 bød på store kontraster – fra lune sensommerdage med næsten 25 grader til den første nattefrost allerede den 24. september, hele 10 dage tidligere end normalt. En måned, der mindede os om, hvor hurtigt efteråret kan tage over i haven.

Oktober kan byde på mange kolde og regnfulde dage og vi kan forvente mere frost. Dagen har aftaget med omkring syv timer siden Solhverv i juni måned. Det kan mærkes! De levende lys, solcellelamper og lyskæderne skal frem. Vi kan forvente en middeltemperatur på kun 9,4 grader i denne måned. Antallet af solskinstimer er også faldet markant til kun 94,8 timer i hele oktober. 2,2 frostdøgn er der også i vente.

🍂 Efterårsforvarsel 2025


DMI peger på et efterår med mildt og omskifteligt vejr – regn, blæst og skyer bliver en del af billedet, men også stille, tørre stunder. Temperaturerne ventes generelt lidt over normalen, men der lurer et alternativt scenarie: Hvis højtryk tager fat mod nord, kan vi få kolde pust og tidlig nattefrost. For haven betyder det, at vi både skal have regnjakken klar og holde øje med sarte planter i køkkenhaven.

Mørke og kulde på vej

Trods vinteren er på vej, er det muligt at være delvist selvforsynende i de kommende måneder. Dyrkningen tager længere tid når temperaturen er lav, men du bliver lykkelig og vil sætte pris på det du høster. Du får mest ud af din vinterdyrkning ved at dyrke i drivhuset/havestuen. Hvis oktober byder på frost så fortvivl ikke, hvis din vinterdyrkning ser ud som om den er død. De fleste planter ”retter sig” når temperaturen igen kommer over frysepunktet. Under fanen ”Vinterdyrkning” har vi samlet alt det du kan vinterdyrke de næste måneder. Specielt vækster fra kålfamilien er velegnet til vinterdyrkning. Forvent ikke store grøntsager, som kan høstes som normalt. Spis de halvstore grøntsagsplanter som en bladgrøntsag, eller grøntsager i ministørrelse fx broccoli. Flere salattyper er også velegnede til vinterdyrkning.

Vi har også samlet det mest relevante vinterdyrkning for oktober i én temakasse ”Vinterdyrkning Oktober” Se alt vores vinterdyrkning.

Efterårssåning af blomster

I den første uge af oktober kan du endnu nå at så hardy annual. Der findes en særlig gruppe sommerblomster, som er mere hårdføre end de andre. Nemlig dem som på engelsk kaldes: “Hardy Annuals”. På dansk har vi ikke et samlet begreb for disse, men man kunne kalde dem hårdføre etårige eller hårdføre sommerblomster. Det er blomster fra denne gruppe som kan efterårssås i drivhuset eller på friland omkring efterårsjævndøgn og ugerne efter. Efterårssåning giver tidligere blomster det følgende år. Se vores udvalg af Hardy Annuals

Kommende blogrække

I efteråret byder vi på en blogrække om stueplanter. Her kan du blive klogere på pasning, pleje og formering af de forskellige arter af stueplanter vi bruger i Danmark. Vi gennemgår fx Pilea, fingerfilodendron, guldranke og mange flere!

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar