Spiselige blomster

oprettet d. under Køkkenhave, Årets gang, Skærehave

Spiselige blomster

Pas på frøblandinger der hedder ”Spiselige blomster”. Mange af disse blomstermix er slet ikke opdateret og er mixet efter ”noget man tror”. Tænk dig om og læs med.

Vi har i mange år ikke haft dybtgående viden om, hvad de spiselige blomster indeholder af skadelige og ikke skadelige stoffer.

Fødevarestyrelsen undersøgte i 2018 en række planter vi i dag glædelig spiser, og der er faktisk flere overraskelser blandt dem.

Blomsterne opdeles i tre kategorier. ”Kan spises” ”Bør kun spises i begrænsede mængder” og ”Bør ikke spises”

Kan spises

Indeholder spiselig blomster og plantedele, der kan spises og hvor der ikke er kendskab til negative effekter ved almindeligt fødevarebrug. Her finder vi tallerkensmækker.  I denne gruppe finder vi også almindelig stedmoderblomst. Her tilrådes det kun at spise blomsten.

Bør kun spises i begrænsede mængder

Spiselige blomster og plantedele, hvor der er kendskab til risici, der gør at planten kun bør bruges i små mængder, som fx krydderi. Her finder vi en gammel kending, morgenfrue. Igen er det kun blomsten, der bør spises i små mængder. Morgenfrueblomsten bruges ofte i sommersalater, kryddersmør og kryddersalt. I denne gruppe finder vi også purløgsblomsten, der er oplagt i salater.

Bør ikke spises

Denne kategori indeholder Blomster og plantedele, hvor der er kendskab til toksiner eller toksiske effekter i én sådan grad, at plantedelen ikke bør spises. Heller ikke i små mængder. Blomsterne er giftige. Nu kommer der er stor overraskelse, Borago/Hjulkrone/agurkeurt (den blå blomst du ser på billedet). Borago virker uskyldig med sin duft af agurk, men hele planten er giftig for mennesker. Vi finder også biplanten Perikon, under de giftige blomster.

Borago bør ikke spises

Bør ikke spises på grund af manglende kendskab til indhold og risici

Her finder vi flere elskede blomster til skærehaven nemlig Stolt kavaler eller Cosmos bipinnatus Cav. Og Vild Gulerod Daucus carota L. Mere overraskende finder vi også Appelsin og Citron tagetes, som på latin hedder Tagetes tenuifolia Cav.

Hvis du vil læse hele undersøgelse af Spiselige blomster finder du linket på vores hjemmeside under spiselige blomster.  På Spirekassens hjemmeside har vi samlet de blomster som er ”sikre” at spise og fjernet dem, som Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi ikke spiser. Så du kan roligt og sikkert gå om bord i denne forunderlige verden.  Se vores udvalg af spiselige blomster.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar