Hvis du ikke kan få nok af tomater, skulle du prøve vinterdyrkning af dværgtomater. Vinterdyrkning er et hit også inde i køkkenvinduet.
Kan man dyrke tomater om vinteren? Hos Spirekassen har vi vendt tingene på hovedet. Vi dyrker også tomater i efteråret og om vinteren. Ikke ude i drivhuset, men inde i vindueskarmen. Faktisk er det ikke svært, hvis du kommer rigtigt fra start.
Vælg den rigtige sort
Når du vinterdyrker tomater skal du udelukkende dyrke dværgtomater. De er fra naturens hånd lave og kompakte. I vintermørket vil planten strække sig mod lyset, men dette har ingen betydning når de i forvejen har en dværgvækst. Vi har flere sorter i webshoppen. Find dem under ”Vinterdyrkning Vindueskarm”
Forspiring går langsommere
Start med forspiringen i vindueskarmen i september og oktober. Husk at bruge en ”Så og Priklemuld”, der er tilpasset det spirende frø. Vær opmærksom på, at dværgtomater spirer langsommere end du er vandt til i forhold til ”almindelige” sorter til drivhuset. Fra spiring til første modne tomat skal du forvente, at der går 4 måneder.
Prikling af småplanter
Du skal udprikle dine tomatplanter, når kimplanten har fået første sæt løvblade også kaldet voksenblade. For at spare på pladsen kan du prikle dem om i mindre potter til at starte med og efter nogle uger omplante tomatplanterne i en blivende potte med relativ stort jordvolumen. Diameter på potten bør være omkring 20 cm.
Lys og varme
Husk at lukke så meget lys ind i vindueskarmen som muligt de næste måneder. Hold dine vinduesruder rene. Vend din planter dagligt så alle sider af planten får lys. Det gør at væksten bliver harmonisk. Forsøg at holde temperaturen på omkring 20 grader i vindueskarmen, skru markant ned for varmeapparatet under vindueskarmen, hvor du dyrker.
Giv et tilskud af plantelys omkring 12-16 timer i døgnet.
Husk at tilsætte gødning under plantens vækst. Du kan købe depot gødningstabletter hos Spirekassen. Se vores udvalg af dværgsorter til vinterdyrkning.


Svar
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.