Forudbestil blomsterløg

oprettet d. under Årets gang, Blomsterløg og knolde

Forudbestil blomsterløg

Efteråret er den vigtigste årstid, hvis du drømmer om et blomstrende forår. Det er nemlig nu, du skal lægge blomsterløgene, så de kan udvikle rødder i den kølige jord og være klar til at springe ud, når de første forårsdage melder deres ankomst.

Hos Spirekassen har vi igen håndplukket et sortiment af blomsterløg, hvor kvalitet, blomstringstid og farvesammensætninger er nøje udvalgt. Vi har lagt mange timers arbejde i at finde sorter, som både er smukke hver for sig og fantastiske at kombinere i haven, krukkerne eller skærehaven. Vores fokus har igen i år været på flest mulig bestøvervenlige blomsterløg og botaniske typer.

Vi importerer alle vores blomsterløg direkte fra en hollandsk producent. Det betyder friske løg i høj kvalitet og sorter, som vi selv har forelsket os i.

Tulipaner til enhver smag

Årets tulipansortiment spænder fra klassiske favoritter til helt særlige samlersorter.

Er du til romantiske blomster, finder du blandt andet:

  • Angélique
  • Finola
  • La Belle Epoque
  • Copper Image
  • Verona

Ønsker du dramatiske farver, kan du vælge

  • Queen of Night
  • Black Hero
  • Wyndham
  • Merlot

Er du vild med de mere elegante og naturlige udtryk, anbefaler vi

  • Pistache
  • Spring Green
  • Bleu Aimable
  • Blushing Lady
  • Menton

Vi har naturligvis også de populære Triumph-tulipaner som Orange Pride, Flaming Club, Queensday, Jimmy og Salmon Jimmy, der er kendt for deres stærke stilke og flotte blomster. Ofte kommer Triumph-tulipaner igen år efter år. Se alle vores tulipaner

Botaniske tulipaner – kommer igen år efter år

Botaniske tulipaner er nogle af havens mest taknemmelige blomsterløg.

De er lave, robuste og trives fantastisk i både bede, stenbede og græsplæner, hvor de med tiden kan brede sig.

I sortimentet finder du blandt andet:

  • Hilde
  • Saxatilis
  • Sylvestris
  • Turkestanica
  • Pulchella Alba Coerulea Oculata

De blomstrer tidligt og giver de første bier vigtig nektar efter vinteren. Se alle Spirekassens botaniske blomsterløg

 

Påskeliljer med lang blomstring

Vi har også udvalgt nogle af de smukkeste narcisser, så haven får blomster gennem hele foråret.

Du finder blandt andet

  • Actaea
  • Cheerfulness
  • Flower Drift
  • Geranium
  • Iwona
  • Kedron
  • Minnow
  • Sailboat

Ved at kombinere tidlige og sene sorter kan du nyde blomstringen gennem flere måneder. Se Spirekassens smukke narcissier!

Krokus – de første forårsbebudere

Når vinteren (næsten) slipper sit tag, er krokus blandt de allerførste blomster, der viser sig.

Vores udvalg omfatter blandt andet:

  • Ard Schenk
  • Barr's Purple
  • Blue Pearl

De er perfekte i græsplænen, under træer, i krukker eller i naturhaven, hvor de år efter år bliver smukkere – for de breder sig! Se vores krokus

Franske anemoner – blomster til haven og vasen

Vores udvalg af Mistral Plus® franske anemoner er noget helt særligt.

De store silkebløde blomster er kendt for deres lange holdbarhed som snitblomster og deres imponerende farver.

Blandt nye favoritter finder du blandt andet:

  • Mistral Plus® 'Bordeaux'

De er perfekte til dig, der elsker at plukke buketter hele foråret og forsommeren.

🌺 Italienske ranunkler – Elegance® i absolut topkvalitet

Hos Spirekassen har vi valgt de eksklusive Elegance®-ranunkler fra Italien. Serien er kendt for sine store, tætfyldte blomster, stærke stilke og lange holdbarhed – både i haven og som snitblomst.

Elegance® er udviklet gennem mange års italiensk planteforædling med fokus på blomsterstørrelse, farver og ensartet kvalitet. Resultatet er ranunkler med silkebløde kronblade og et imponerende farvespil, som gør dem til nogle af verdens mest eftertragtede ranunkler.

Ranunkler er perfekte til skærehaven, hvor de blomstrer i ugevis og leverer buket efter buket. Jo flere blomster du plukker, desto flere danner planterne. De er lige smukke i blomsterbedet som i vasen og hører til blandt forårets mest elegante blomster.

🌨️ Løgkassen Spor i sne – forårets første blomster

Er du vild med de allerførste forårsblomster, er vores løgkasse Spor i sne skabt til dig. Her har vi samlet nogle af de tidligst blomstrende løg, som bryder vinterens grå landskab med hvide, blå og lilla nuancer allerede fra februar og marts.

Kassen er sammensat, så blomstringen glider naturligt fra de første krokus til de tidlige botaniske tulipaner og påskeliljer. Samtidig er blomsterne en vigtig fødekilde for bier og andre bestøvere, der vågner efter vinteren.

Løgkassen er perfekt til både bede, krukker og naturhaver, hvor den giver et smukt og naturligt forår år efter år. Køb løgkassen "Spor i Sne"

🌷 Skab forårets smukkeste blomstring med en løglasagne

Har du kun lidt plads, eller ønsker du ekstra lang blomstring i dine krukker, er en løglasagne en fantastisk løsning.

En løglasagne består af flere lag blomsterløg, som lægges oven på hinanden i samme krukke. De største løg placeres nederst, de mellemstore i midten og de mindste øverst. På den måde blomstrer løgene efter hinanden, så den samme krukke kan være fyldt med blomster gennem flere måneder.

Hos Spirekassen har vi sammensat løglasagnen med nøje udvalgte krokus, påskeliljer og tulipaner, der blomstrer i den helt rigtige rækkefølge. Resultatet er en krukke, der udvikler sig uge for uge og giver et imponerende blomsterflor fra de første forårsdage og langt ind i maj.Det er en nem måde at skabe maksimal blomstring på – også hvis du kun har en terrasse, altan eller et mindre hjørne af haven. 🌷Køb vores lækre løglasagne

Direkte fra producent til Spirekassen

Vi køber vores blmsterløg direkte hos specialiserede producenter og pakker dem selv på SpirekasseGården. Det giver os mulighed for at udvælge de bedste sorter og sikre høj kvalitet hele vejen fra producent til din have. Vi følger naturligvis reglerne om plantepas og sporbarhed, så du trygt kan handle hos os.

Husk at bestille i god tid

Mange af de mest populære sorter produceres kun i begrænsede mængder, og flere bliver udsolgt længe før plantesæsonen starter.

Blomsterløg lægges fra september til november, og jo tidligere du bestiller, desto større er chancen for at få netop dine favoritter. Når du modtager løgene, anbefaler vi, at de plantes kort tid efter, så kvaliteten bevares bedst muligt. Franske anemoner og ranunkler kan dog opbevares længere og forspires efter nytår, hvis man ønsker det.

Vi glæder os til at se endnu flere danske haver blomstre med tulipaner, påskeliljer, krokus og franske anemoner fra Spirekassen. 🌷

Bestil nu få leveret i september. Du betaler ikke før vi afsender. Hvis du bestiller vinterdyrkning, hvidløg og frø sammen med dine blomsterløg sendes det hele sammen.  

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar