B2B Kundecases

 

ALTID GODE OPLEVELSER

Spirekassen arbejder med rigtig mange forskellige produkter og serviceydelser til større og mindre virksomheder.
Om det drejer sig om specialfremstillede medarbejdergaver, firmagaver, indhold i goodiebags eller branding materiale, så skræddersyr vi altid produktet, i tæt samarbejde med virksomheden.

Du kan her læse nogle kundecases, beskrevet af kunderne selv.

I er altid velkommne til at henvende jer for yderligere information. 

 

 

Vores samarbejde med IKEA. Spirekassen leverandør til de nye ”Fröbullar”- det første måltid fra IKEA, der ikke skal nydes af mennesker. Fröbullar er derimod et måltid til de danske insekter, og vi er stolte af, at IKEA valgte Spirekassen til at realisere idéen. Se den fine film om Fröbullar.



Vordingborg kommune

Vi har fundet Spirekassen via Google.  

Vi valgte jer fordi i var tæt på at være lokale.

Frøene skulle bruges til profilering af kommunens biodiversitets-profil ifm. Dronningebesøget 2023.

Selve købet og dialogen med jer, har fungeret godt og til tiden.

Vi var meget glade for det endelige resultat, og dialogen igennem hele processen vedr. design levede op til vores forventninger.


Hvor har I hørt om Spirekassen?
Fra et af vores medlemmer - hun anbefalede Spirekassen.

Hvorfor valgte I Spirekassen?
Fordi I blev anbefalet og der var god og hurtig service ved kontakt.

Hvad skal I bruge produktet til?
Vi skal afholde en konference på Christiansborg om biodiversitet og har i den forbindelse lavet en "goodiebag" til deltagerne.

Hvad ønsker I at formidle?
Hvor vigtig at biodiversiteten er i/for Danmark.

Hvordan har I oplevet købet?
Helt fantastisk - hurtig og rigtig god betjening. Vi fik svar med det samme i forhold til produktet og levering.

Fik I leveringen inden for tidsrammen?
Ja, helt bestemt.

Cathrine Norup
Chefsekretær, Netværkskoordinator



 

 

 

SYDDANSK UNIVERSITET

Hvor har I hørt om Spirekassen?
Gennem en kollega.

Hvorfor valgte I Spirekassen?
Fordi Spirekassen kunne levere vores ønskede produkt med de krav, som vi havde til økologi og virksomhedsdesign.

Hvad blev produktet brugt til?
Vi uddelte frøbomberne som tag-selv-gaver til et arrangement med fokus på FN’s verdensmål.

Hvad ønsker I at formidle?
Verdensmål nr. 7 er bæredygtighed og energi og nr. 12 er ansvarligt forbrug for produktion. Vi ønskede et produkt, som var naturvenligt og som kunne sætte spot på både bæredygtighed og ansvarlighed. Her var de økologiske frøbomber til fordel for bier og sommerfugle perfekte til formålet.

Hvordan har I oplevet købet?
God korrespondance og stor villighed til at få skabt produktet som vi ønskede. Super nemt og hurtigt.

Fik I leveringen inden for tidsrammen?
Ja, og endda før tid. 

Christina Elvira Dahl
Videnskabelig assistent
Institut for Marketing & Management


 


Hvor har I hørt om Spirekassen?

Vi hørte om Spirekassen gennem research på internettet.

Hvorfor valgte I Spirekassen?
Vi var på udkig efter en lille gave til vores medarbejdere. En gave der kunne bidrage til at øge deres bevidsthed om klimaudfordringerne, og om hvordan vi som individer kan bidrage eksempelvis gennem selvforsyning, som "Frøbomben" er et så fint eksempel på.

Hvad skal I bruge frøbomben til?
"Frøbomben" er blevet brugt som en gave til alle vores medarbejdere i forbindelse med afholdelsen af vores årlige begivenhed Climate Days. En uge, hvor vi sætter ekstra fokus på klimaet og miljøet, herunder hvordan vi påvirker det og kan påvirke det positivt.

Hvad tænker I at formidle?
I SOS International arbejder vi kontinuerligt med vores bæredygtighedsindsats, hvilket blandt andet kommer til udtryk i vores tilslutning til UN Global Compact. Én af de måder som vores bæredygtighedsindsats kommer til udtryk på, er igennem Climate Days. En begivenhed, som vi afholder én gang årligt på alle vores kontorer i Norden.

Formålet med Climate Days er, at øge vores medarbejderes bevidsthed om, at hensynet til klimaet og miljøet ikke kun skal foregå på et politisk og virksomhedsstrategisk niveau. Men at vi alle kan bidrage til en positiv påvirkning.

Dette er Spirekassens "Frøbombe" et rigtigt godt eksempel på, da selvforsyning netop er én af de måder, man kan påvirke klimaet positivt på.

Hvordan har I oplevet købet?
Vi er fuldt ud tilfredse med både service og produkt! Der er blevet svaret meget prompte på vores henvendelser, og der har været rigtigt gode muligheder for at skræddersy produktet, indpakningen, samt levering til vores virksomhed. Derudover er vi meget tilfredse med produktet, som netop lever op til de forhåbninger, vi havde.

Mille Guldberg Jensen
CSR & Compliance Specialist,Governance
Risk & Compliance, SOS International A/S





Hvor har I hørt om Spirekassen?
Vi kom til at kende til Spirekassen, da vi er leverandør af deres regnskabssystem.

Hvorfor valgte I Spirekassen?
Vi valgte Spirekassen, fordi vi var/er kæmpe fan af deres site og af deres koncept. De forstod hurtigt vores behov og sammensatte ud fra præcis det vi søgte! 

Hvad skal I bruge produktet til?
Vi ønskede at give vores medarbejdere en lidt anderledes påske-treat, end det sædvanlige man giver. Vi ønskede noget som medarbejderne ikke kun kunne bruge nu og her, men også noget som var holdbart i længden. Derfor fik vi lavet et "plant-din-egen-tomatplante-kit" til hver medarbejder, som indeholdte alt hvad man skulle bruge til at komme igang med at gro sin egen tomatplante. Både frø, jord, bio-potter samt en gro-vejledning med vores eget logo, så man nemt kunne komme igang. Virkelig fedt!

Vi gjorde det endda til en intern konkurrence i virksomheden, at der var præmier og hæder, til den som fik sin tomatplante til at spire først, samt præmie til den medarbejder som først kunne fremvise en rød tomat. 
 

Hvad ønsker I at formidle?
At vi skal "vokse" sammen - både som virksomhed, kollegaskab, og nu ikke mindst med vores tomatplanter. 

Hvordan har I oplevet købet?
Virkelig godt, smooth og med fantastisk service hele vejen igennem. De varmeste anbefalinger her fra Visma e-conomic A/S!

Fik i leveringen inden for tidsrammen?
Ja, og endda før vi regnede med. 

Mikkel Herløv Hansen
Presales Specialist

 

 

 


Hvor har I hørt om Spirekassen?
Vi kendte til Spirekassen gennem kollegialt netværk.

Hvorfor valgte I Spirekassen?
Det er vores oplevelse, at vi deler mange synspunkter og holdninger med Spirekassen med hensyn til bæredygtighed, omtanke vedrørende klima og miljø, økologi og socialt ansvar.

I øvrigt går vores visioner og Spirekassens produkter godt i spænd med de verdensmål vi arbejder med.

Hvilket produkt har I indkøbt?
Vi har købt økologiske frøbomber med bivenlige blomster og økologiske salatfrø.

Hvad skal I bruge produktet til?
Produkterne skal anvendes på en havemesse som "give-aways" med egne labels og brands fra vores profil.

Hvordan har I oplevet købet?
Det har været aldeles problemfrit. Spirekassen har været yderst behjælpelige.

Fik I leveringen inden for tidsrammen?
Vi fik vores produkter leveret før tid.

Lars Schneekloth Nielsen
Grafisk designer, Lekolar




 

 

 

Hvor har I hørt om Spirekassen?
Gennem en kollega.

Hvorfor valgte I Spirekassen?
Fordi I har gode produkter til gode, konkurrencedygtige priser, en flot og overskuelig hjemmeside, og rigtig god kundeservice og vejledning.

Hvad skal I bruge produktet til?
Til et personalearrangement omkring vildskab i haven og biodiversitet.

Hvad ønsker I at formidle?
At vi skal huske på naturen, og at perfekthed kan se forskelligt ud.

Hvordan har I oplevet købet?
Rigtig godt! Hurtig proces og levering.

Fik i leveringen inden for tidsrammen?  
Ja, og vi fik leveret hurtigere end forventet.

Trine Egsgård Køhn
Projektmedarbejder
Digital Innovation




 

Hvor har I hørt om Spirekassen?
Kontakten blev oprindeligt skabt via Instagram.

Hvorfor valgte I Spirekassen?
Fordi Spirekassen tænker nyt og lægger en fantastisk energi og engagement i sin forretning og i samarbejdet.

Hvad skal I bruge frøbomben til?
Vi bruger frøbomber som "give-aways" fx ifm. Aarhus Festuge, CPH Garden samt til medarbejdere.

Hvad tænker I at formidle?
Frøbomber er en sjov og anderledes idé, som signalerer samarbejde (frø fra Spirekassen + muld fra Pindstrup), desuden vækst, dyrk-selv og det at få noget til at gro.

Hvordan har I oplevet købet?
Positivt og altid i orden.

Fik i leveringen inden for tidsrammen?
Ja.

Anne Haarsløv Sodemann 
Executive Assistant, Pindstrup Mosebrug A/S