Drivhusplan - Juliana Orangeri

oprettet d. under Vores Juliana Orangeri 21,5 kvm

Drivhusplan - Juliana Orangeri

Reklame @julianadrivhuse

Først rigtige sommer med vores (Reklame Link) Juliana Orangeri 21,5 m2. Juliana Orangeri 21,5 m2 er en udbygning af det oprindelige Juliana Orangeri på 15,2 m2. Hvilket gør, at drivhuset ganske simpelt er bredere.

Vores Juliana Orangeriet bruges som et drivhus, men også i vores arbejdsdage i frøhandlen. Vi arbejder i drivhuset, med helt almindeligt kontorarbejde og møder mm samtidig med at vi kan få grøn inspiration.

Vi har ikke kun 2 arbejdspladser men hele 8 til 10 arbejdspladser alt efter hvad vi har behov for. Centrum er blevet et langt arbejdsbord på næsten 4 meter. Med et grundareal på over 20 kvm og der er rigeligt plads til forskellige aktiviteter. I løbet af foråret skal vi have opsat skyggegardiner da vi skal kunne styrer drivhusklimaet langt bedre end vi gør det nu. Fra marts måned begynder solen ar have magt igen og derfor skal vi indtænke skyggemuligheder.

Drivhusindretningen 2023

Vi er ret glade for en meget fleksibel måde at indrette drivhuset. Vi har to arbejdsborde/Planteborde i drivhuset. Det ene er Juliana integreret lamelbord, der er fastgjort i den ene gavl mod øst. Det andet plantebord er på hjul så det kan flyttes ved behov.

For at bevare fleksibiliteten har vi i år valgt at dyrke tomater, chili, peber og auberginer i potter, krukker og mobile bede. Alle planter skal være med lav højde også tomaterne. Vi har valgt dværgtomater eller semidværgtomater, der bliver mellem 30 til 100 cm højde. Tomat, chili, peber og aubergine med lav højde kan flyttes da der sjældent er behov for opbinding er fastgjort i drivhusets profiler. Hvilket er klar en fordel.

Vores plantevalg

Kendetegnet for årets plantevalg er vist ret grundlæggende ”Farver” og mange af dem. Vi skal dyrke hele skalaen affarvede pebre fra de brune over i de aubergine farvede frugter. I år har vi fokus på dværgtomaterne, som generelt har det kendetegn at planterne bliver meget små, men afkastet altid er voldsomt højt pr. plante.

  • Chili 'Jalapeno' – Økologisk (Styrke 5)
  • Chili 'Lila Luzi' – Økologisk (Styrke 8)
  • Peber 'Oda'
  • Peber 'Chocobell' – Økologisk
  • Peber 'Andromeda' F1
  • Dværgtomat 'Vilma'
  • Tomat 'Green Grape' – Økologisk
  • Dværgtomat 'Rotkäppchen' – Økologisk
  • Dværgtomat ’Venus’
  • Dværgtomat (Semi) 'Oranze'
  • Tomat (Ampeltomat) 'Balconi Yellow' F1
  • Aubergine 'Rotonda Bianca Sfumata di Rosa'- Økologisk

 

Hvorfor dette plantevalg?

Rent overordnet er vi ikke til de stærkeste chili. Derfor har vi det fint med styrke 5 og 8. Chili 'Jalapeno' er en ret god sort til det danske klima. Sorten er sund og giver et ret fint udbytte også i en kedelig kold dansk sommer. Chili 'Lila Luzi' er en krukke sort, som har den fineste og harmoniske vækstform. Planten er smuk med sine forskelligfarvet oprette frugter. Udbyttet er ligesom Jalapeno altid ret højt.

Den klassiske peber uden styre er vi begyndt at dyrke igen efter en del års pause. I år har vi fokus på farver. Peber 'Chocobell'  har vi dyrket før og den udmærker sig ved at være knasende sprød og have en høj sødme. De fleste af dværgtomaterne har vi dyrket før.  De udmærker sig alle ved at helt utroligt udbytte i forhold til størrelsen af planten. Ny for os er 'Oranze' og 'Green Grape'.  I år skal vi have, kun én enkel sort af aubergine, nemlig den økologiske 'Rotonda Bianca Sfumata di Rosa'. Sorten stammer fra Italien. Den udmærker sig ved at den  faktisk trives fint under danske forhold og så laver sorten de smukkeste frugter med et smukt farvespil.

 

Tips

Dværgtomater er generelt længere tid om at spirer og udvikle sig i forhold til tomatsorter af almindelig størrelse. Derfor vil jeg altid anbefale at du starter med forspiringen omkring 1. marts.

Specielt stærke chili kan være lang tid om at spirer. Da de typer vi dyrker i år, ikke er i den super stærke ende venter vi også med at forspire disse til 1. marts.

Hvilken muld?

Husk altid at bruge ”Så – og Priklemuld” til forspiring. Denne muld er tilpasset det spirende frø. Vi bruger altid ”Så og priklemuld” godkendt til økologisk dyrkning fra Pindstrup.

Til dyrkning i krukker og potter i drivhuset, bruger jeg altid Pindstrups ”Gartnerens Krukkemuld”, der indeholder en smule ler. Ler er med til at holde på fugtigheden i potten, på de varme sommerdage. Hvilket betyder, at der skal vandes mindre hen over sommeren.

Christine, Væksthusgartner


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar