Sinapis alba Økologisk gul sennep er blevet en mere og mere populær covercrop. Nok fordi den har en del, ret gode egenskaber som kan gøre din jord naturlig sund. Blomsterne er samlet i klynger. Hver blomst har fire gule kronblade, der er 7-10 mm lange. De olieholdige frø kan anvendes til produktion af sennep.
Sennep planten er kendt for sin hurtige efterårsvækst, store biomasseproduktion og dens evne til at holde på næringsstoffer. Planten når omkring 1 meter i højden. Den dør om vinteren når den første frost kommer. Gul sennep kan både sås som forårs- og efterårs covers covercrop. Du kan så frøene fra marts helt frem til start oktober.
Sennep bruges i stigende grad som vinter- eller rotations covercrop i køkkenhaven eller i skærehaven. Sennep kan give mere end 80 % jorddækning, når de bruges som efterårs covercrop. På grund af deres hurtige efterårsvækst er sennep velegnede til at opfange jordens Kvælstof (N), der er tilbage efter høst af afgrøder. Kvælstof der ellers er i fare for at udvaskes af efterår- og vinterregnen.
Sennep renser din jord
Sennep har vist sig at frigive kemiske stoffer, der har en hæmmende effekt på skadelige bakterier, svampe, insekter, nematoder og ukrudt. Man kan sige, at brug af sennep som covercrop renser din jord.
Senneps rod
Plantens rod går ca. 2meter ned i jordlagene. De kraftige rødder har en del siderødder, der tilsammen løsner og bearbejder din jord på en naturlig måde. Roden holder på jorden struktur og på jorde med en dårlig pakket jord, løsnes den.
Undertrykker ukrudt
Som de fleste andre covercrop hæmmer sennep ukrudtsvækst specielt om efteråret. Dette på grund af plantens hurtige vækst. Gul sennep vil hurtigt skygge på andre planter og ukrudt vil dø.
Gul sennep er bivenlig
Gul sennep er en meget populær blomst for humlebier og honningbien. Vilde solitære bier besøger også gul sennep, men ikke i samme udstrækning som humlebien og honningbien.
EU-regler & Standardfrø ID: 2030431.10 gram frø i posen.( posen rækker til ca 10 kvm)
Statskontrolleret Økologisk Aut.nr: 1106032
Kunder der har købt dette produkt har også købt