Barbarea vulgaris Almindelig vinterkarse, hjemmehørende i Danmark
Vinterkarse er en 2 årig plante med en skarp karsesmag. Den står med grønne blade hele vinteren og er derfor ideel til vinterdyrkning, hvor man vil kunne plukke blade til salat hele året. Den er brugt flittigt i køkkenhaver verden over og vi håber den kan komme tilbage til de danske køkkenhaver også! Den er hjemmehørende i Danmark og er en god insektplante med sine smukke gule blomster.
Da den er 2 årig skyder den det første år kun blade og 2. år blomstrer den med fine gule blomster. Derefter sætter den frø og dør. Men hvis den har mulighed for at kaste sine frø, vil man have vinterkarse i mange år frem!
Vinterkarsen stiller få krav til sit voksested og kan sås hele året. Den spirer nemt og tåler frost.

Kunder der har købt dette produkt har også købt
