Spirekassens Udvalgte - MARTS - alt økologisk
Spirekassens udvalgte af en serie af frøpakker med særligt udvalgte frø, hvor vi har sammensat vores egne favoritter.
🌱 Såning i køkkenhaven – timing, struktur & succes 🌱
En god køkkenhave starter ikke med held – men med en plan ✍️ Direkte såning er en enkel og naturlig måde at dyrke grøntsager på, især hvis du er ny i køkkenhaven.
Når man sår direkte, undgår man unødig stress af plantens rødder ved omplantning. Ofte får man mere robuste planter med dybe rodsystemer når man forstyrrer mindst muligt. Dog kræver direkte såning, at man har styr på timing, jordtemperatur og sådybde – ellers spirer frøene ujævnt eller slet ikke.
Direkte såning – hvorfor og hvornår? Direkte såning betyder, at frøene sås dér, hvor planterne skal vokse færdigt. For at gøre det let for dig, har vi lavet Spirekassens udvalgte måned for måned så du vælger tre typer af frø som passer til hver måned: marts, april, maj og juni.
Marts – kuldetålende afgrøder
Her sås afgrøder, der kan spire ved lave jordtemperaturer (ned til ca. 5 °C), fx spinat, feldsalat, bladsennep og hestebønner. Med spinat er det vigtigt at vælge en sort, som er til tiltagende lysmængde(den har vi udvalgt til jer). Hvis man vælger den forkerte, vil man hurtigt opleve at planterne hurtigt danner blomster og sætter frø. Det hedder at planten går i ”stok”. Planter der går i stok kan ikke spises.


