Nyhed
Chili 'Friariello' - Økologisk

Chili 'Friariello' - Økologisk

32,00 DKK


Fragtvægt: 0,007 kg.
Lagerstatus: På lager
stk.
  • Bæredygtig emballage
  • Køb for 400 kr - gratis fragt
  • God vejledning

Capsicum annuum, Peber 'Friariello' Økologisk frø. Styrke: 0 - 1. Kendt som "Friggitello" eller "Italian frying pepper" Farven går fra grøn til rød når den er helt moden. Peperone Friariello er en sort, som stammer fra Italien nærmere Napoli-området. 'Friariello' har ingen eller meget lav styrke på Scoville-skalaen. Den ligger typisk mellem 0 og 100 Scoville Heat Units (SHU), hvilket betyder, at den er sød og slet ikke stærk sammenlignet med chilipebre som jalapeños eller habaneros. Smagen er mild, sød og aromatisk – Traditionelt bruges de grønne frugter til at steges hele i olivenolie (deraf navnet friariello, som betyder “lille stegt peber”). De er fremragende som tilbehør til kød, på pizza, i pastaretter eller som antipasti.

Planterne bliver ca. 60–80 cm høje og sætter mange frugter. De trives i varme, solrige forhold – både på friland og i drivhus. Dette er en relativt tidlig sort, der begynder at give  grønne frugter ca. 70–80 dage efter udplantning. Frugterne på peber 'Friariello' bliver typisk 10–15 cm lange, nogle gange op til 18 cm under gode dyrkningsforhold.

Du kan forspire i tørvebriketter eller i god ”så -og priklemuld” der er tilpasset det spirende frø. Gør jorden fugtig og lav et lille hul til frøet. Det er vigtigt, at hullet ikke er dybere end max et par millimeter cm. Et frø i hvert hul er rigeligt, da spireprocenten hos peberfrø er høj. Dæk dine potter med klar plast eller fiberdug under spiringen eller brug en spirebakke med plastlåg. Den optimale spiretemperatur er 22 til 28 grader.
Sørg for at jorden konstant er let fugtig uden at være direkte våd i spiringsfasen. Frøene kan være 14 dage om at spire frem. Når de første sæt kimblade er kommet frem fjernes plastikken/fiberdugen. Planterne skal have lys helst 12-15 timer i døgnet. Når de små chiliplanter har 4 til 6 løvblade (blivende blade) skal planterne pottes om i en større potte. Udplantes i drivhuset 15. maj og hvis sorten er egnet til friland, kan du sætte dine planter ud omkring 1. juni på et beskyttet lunt sted. Under væksten kan der være behov for opbinding.

Se en grundig vejledning under ”Dyrkningshjælp”

EU-regler & Standardfrø ID: K1043. 10 frø frø i posen.

Statskontrolleret Økologisk Aut.nr: 1106032

 

Produktets tags

Der er ingen tags registreret.

Mine tags