Hvad er et plantepas?
Hos Spirekassen ønsker vi at holde fagligheden høj når det gælder plantesundhed. Derfor har vi tydelig sporbarhed på alle vores knolde, løg og frø.
Spirekassen er autoriserede plantepas udstedere.
"Det er en officiel mærkeseddel som viser, at planterne og planteprodukterne er underlagt officiel kontrol på produktionsstedet og fundet frie for EU-karantæneskadegørere og overholder tolerancerne for regulerede ikke-karantæneskadegørere for de pågældende kategorier af planter".
Kilde: Landbrugsstyrelsen.
Alle vores løg og knolde følges af det lovpligtige plantepas. Når vi modtager løg og knolde fra vores producenter så gennemgår en fagperson med en grøn uddannelse produkterne for at sikre sig, at de er fri for sygdomme. Herefter udstedes plantepasset.
Plantepasset indeholder sporingsnummer så man til enhver tid kan finde frem til hvor løget eller knolden er produceret og et evt. sygdomsudbrud kan stoppes.
Alle vores frø kan spores
Spirekassen hjemmehøster ikke frø, en opkøber alle frø fra godkendte producenter i EU. Vores økologiske frø er under fast kontrol fra Landbrugsstyrelsen med årlige tilsynsbesøg. Her kontrolleres blandt andet om frøene er forsynet med et sporingsnummer.
Selvom samme regelsæt om sporbarhed ikke gælder for konventionelle frø opretholder vi den samme standart som hos de økologiske frø.
Den private forbruger mangler beskyttelse
Det undrer os meget, at den private forbruger i EU ikke er beskyttet bedre end hvad de er i dag. Salg af konventionelle frø til private forbrugere kommer ikke med et krav om sporbarhed fx hvis du køber frø i en dansk webshop. Ligesom det fortsat er lovligt for en privat at hjemmehøste fx tomatfrø og videresælge dem på eksempelvis Facebook.
Hos Spirekassen mener vi, at det er stærkt problematisk at frøbårende sygdomme kan sprede sig uhindret da de uden et sporingsnummer vil være en potentiel smittekilde som ikke kan opspores og stoppes.