Frøbombedyrkning

Om frøbomben

Vi designer og producerer vores frøbomber selv. Alle frøbomber er håndlavet med stor kærlighed. Vores frøbomber er specielt udviklet med fokus på biodiversitet. Indholdet er helt enkelt. Muld godkendt til økologisk dyrkning med tilsat økologisk gødning.

Træfibre (Restprodukt fra træindustrien)

Dansk ler og et frømix.

At lave frøbomber af ler, muld og frø er en meget gammel og genial teknik. Frøbomben beskytter frøet mod massiv varme og tørke.

Sådan gør du

 

1)      Vælg et godt voksested. Det kan være i en potte med jord i vindueskarmen, altankasse eller i drivhuset. Husk skal være sollys om dagen og ikke frost. Hvis du planter din frøbombe i en potte skal den mindst være 12 cm i diameter.

2)      Læg din bombe oven på jorden og vand den godt. Kig til den hver dag og vand den, så jorden holdes fugtig. Det er også vigtig selve frøbomben er fugtig.

 

3)      Giv tid og kærlighed. Efter 1 til 2 uger vil du se de første spirer. Dog er det meget individuelt så læs den medfølgende vejledning.

Min frøbombe spirer ikke

 

Da frøbomberne er håndlavet er de enkeltvis helt unikke. Vi ved ikke hvor mange frø, der er i hver enkelt frøbombe. 

For at sikre, at du får en god oplevelse med dine frøbomber er der altid to frøbomber i den pakke du køber. Spiringen af de to kan være meget forskellig.

 

Manglende spiring kan skyldes du ikke holder din frøbombe fugtig nok. Det kan også skyldes, at du dyrker den for koldt. Den bestemte spiringstemperatur er omkring 15- 20 grader.

 

Har du ventet over to til tre uger på spiring kan du booste frøene i frøbomben ved at mase frøbomben flad og holde den fugtig.