Hvad er covercrop?
Hvis du ikke kender ordet ’Covercrops’ på dansk, så er det fordi at har vi flere navne for det. F.eks. miljøplanter, dækafgrøde og grøngødning.
Begrebet covercrop har sin oprindelse i landbruget, men principperne kan nemt overføres til vores haver, køkkenhaver og højbede.
Grundtanken er, at vi bør se vores jord som en levende organisme, som skal passes på, præcis ligesom planterne som gror i den. Vi skal forsøge at bruge planter strategisk, så de arbejder for os og mindsker vores arbejde med jordhåndtering, lugning og andet tidskrævende.
Den sunde jord
Èn af grundtankerne med covercrops er, at bar jord ikke er en sund og naturlig jord.
I princippet er covercrops dækplanter, som plantes til at dække jorden. Der er ikke nødvenligvis fokus blomstring eller høst. Dækafgrøder forbedrer jordstrukturen, jordfrugtbarhed, jordkvalitet, vandindholdet, nedsætter ukrudt, kontrollerer skadedyr, sygdomme, giver biologisk mangfoldighed, skaber mikrobiologisk balance og understøtter dyrelivet. Så her er der altså fokus på hele økosystemet.
Covercrops er din hjælper
Du skal lade covercrops arbejde for dig. Flere covercrops har et rodnet, som kommer dybt ned i jordlagene og via rødderne henter næringsstoffer op til dine nytteafgrøder.
Andre typer af covercrops er kvælstoffikserende og kan opsamle kvælstof fra det omgivende miljø, samt berige jorden. På den måde skal du gøde mindre.
Flere covercrops er bivenlige og hjælper med bestøvning i både forår og sidst på efteråret. Du kan også bruge covercrops strategisk, så de virker ukrudtshæmmende, hvilket jo nedsætter dit praktiske arbejde til et minimum. Whats not to like.
Covercrops hjælper din jord med at blive mere modstandsdygtigt over for ekstreme vejrforhold, som ekstrem tørke og voldsomme regnperioder. I tørkeperioder holdes fugtigheden længere i jorden og i voldsom regn er der bedre dræning og næringsstofferne udvaskes ikke til grundvandet men holdes i jorden. Samtidig holdes mikro- og makroliv stabilt. Se vores sortiment af covercrops.
Hvornår skal jeg så?
Du kan så covercrops fra det tidlige forår, på bar jord eller igen om efteråret. I det danske klima er det mest oplagt, at så covercrop i det tidlige efterår, så snart du har det mindste område med bar jord. Alle covercrops spirer, etablerer og udvikler sig hurtig. Du kan så fra august til et stykke ind i oktober. Nogle covercrops kan ikke tåle frost, men vil dø. Dette har dog ingen betydning, for rodnettet arbejder for dig og din jord gennem hele vinteren. Andre covercrops står stedsegrønne hele vinteren.
Jeg skal dyrke andet
Efter en periode med covercrops, skal du dyrke noget andet på din jord. Det gøres på denne måde.
- Høst dine covercrops, men lad rødderne bliver i jorden.
- Læg 5 cm ny muld ovenpå de nyslåede covercrops og så herefter dine frø.
- Du kan også lægge ukrudsdug over hele området fra marts/april.
- Fjern ukrudsdugen i maj og så herefter dine nytteplanter.
- Grav mindst muligt i jorden.
Et mix er bedst
Du gør det bedste for din jord ved at mixe forskellige typer af covercrops på samme sted. En diversitet af planter skaber et langt mere varieret makro- og mikroliv i jorden. Stor diversitet i jorden forebygger sygdomme og giver jorden en god næringsstofbuffer til gavn for dine planter.
Det gode råd
Lad være med at så hele køkkenhaven til med covercrops i efteråret. Start med et lille sted i haven med covercrops og se om det fungerer for dig. Start eksempelvis med en enkelt palleramme eller 1 kvm i din køkkenhave. Se vores udvalg af covercrop.