Velkommen til august – den sidste sommermåned banker på!
Sommeren har endnu engang slået vejrrekorder - Ekstrem nedbør og historiske skybrud har været den del af vores hverdag.
- DMI udsendte kategori 3-varsel for kraftig regn – det højeste fare-niveau for "meget farligt vejr" – for første gang siden varslinger blev indført.
- Mellem den 21. og 23. juli faldt der over 100 mm regn på 27 målestationer. Eksempelvis:
- Normalt juli‑nedbør ligger omkring 65 mm, så disse regnmængder oversteg normalen med det dobbelte!!!
August betyder ”høstmåned”. Normalt modnes kornet i august, men i år har mange landmænd allerede været i gang med høsten i juli. I drivhuset bugner det nu med tomater, agurker og chili, og køkkenhaven giver masser af friske grøntsager.
DMI’s forventninger til august 2025
DMI vurderer, at det omskiftelige sommervejr fortsætter, men at der er gode chancer for lidt mere sol og varme i de kommende uger.
Vi kan forvente:
🌡️ Gennemsnitstemperatur: ca. 16,8 °C
🌧️ Gennemsnitsnedbør: ca. 86 mm fordelt på omkring 12-13 dage
☀️ Solskinstimer: cirka 200 timer
Mørket kommer…
Allerede den 21. august er de lyse timer blevet to timer kortere. Sommeraftenerne føles ikke helt så lyse længere – efteråret nærmer sig.
Høst i august
På friland kan du nu høste tomater, og i køkkenhaven er der gang i bønner, blomkål, spidskål, gulerødder og kartofler. Salat kan høstes efter få uger – husk at så vintersorter eller lysneutrale sorter, hvis du sår i august. Midt på måneden kan du stadig nå et sidste hold gulerødder, radiser og ærter.
Nyheder hos Spirekassen
🌱 Fredag den 8. august starter vi salget af frø til efterårssåning i skærehaven – de såkaldte Hardy Annuals, der skal sås omkring efterårsjævndøgn i september. Vi glæder os til at præsentere flere helt nye, spændende frøkasser!
🌿 Den 15. august åbner vi for Spirekassens vinterdyrkning. Her finder du masser af inspiration til at forlænge havesæsonen i drivhuset helt frem til foråret. Vi lancerer nye frø, frøkasser og blogindlæg, der guider dig måned for måned.
🌷 Forsalget af blomsterløg åbner også midt i august.
– Vi sælger udelukkende vores populære løglasagne i et nyt og lækkert design.
– Vi har fået et større parti end tidligere år.
– Sortimentet udvides med endnu flere franske anemoner og italienske ranunkler.
Åben Frøhandel 2025
Vi slutter sommeren af med ”Åben Frøhandel” i august, september og oktober. Husk at årets Åbne frøhandel er med tilmelding. Se hvornår du kan komme til Åben Frøhandel
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.