Plantehormoner

Her får du et hurtigt kendskab til plantens hormoner. DIY SpireKlasse til dig..

Ligesom mennesker indeholder planten også hormoner. Et hormon er et organisk molekyle. Det produceres et sted i planten, hvorefter det kan virke et enkelt eller flere andre steder i planten. Én koncentration kan have en stimulerende effekt, medens en anden koncentration kan have en hæmmende effekt på en proces. Denne egenskab er helt unik for plantehormoner. Der findes seks plantehormoner, der spiller forskellige roller igennem plantens livscyklus. 

Auxin

Hormonet produceres i skudspidsen og er medvirkende til plantens drejning mod lyset. Plantebevægelser hedder med et fint ord tropisme. Vi har tidligere skrevet en blog om emnet. Auxin er til stede i vækstpunkterne i skud, i voksende blade og i frugtudviklingen. Auxin spiller også en rolle i planterødderne. Stiklinger pudres med auxinpulver for at stimulerer roddannelse inden de sættes i jorden for at slå rod. Auxinpulver bruges i stor stil i industrigartnerier. Helt unikt har Auxin to evner i roden. Den nævnte som rodfremmende, men på sigt hæmmer samme hormon rodvækst. Derfor skal auxinpulver altid gives fra starten når du laver dine egne stiklinger.

Gibberellinerne

En kompleks gruppe af hormoner. Man kender omkring 80 typer af hormonet. Gibbereiliner styrer blandt andet højden på planten, altså hvor lang stænglen på en sort bliver. Hormonet kan også være med til at stimulerer hanblomster hos nogle typer af planter fx agurk og melon. Gibberellinerne har betydning i nogle typer af frøhvile. Gibberellinerne har ligeledes stor betydning ved frøspiring. Det er et hormon, der bruges meget i planteindustrien.

Cytokinerne

Hormongruppen fremmer celledelingen og får celler til at modnes og få specifikke egenskaber i planten. Cytokinerne dannes i plantens rødder. Hormonet hæmmer ældningen af plantedele. Hvis en stængel skæres af, visner den hurtigt. Dette på grund af cytokinerne.

Ethylen

Det mest flyvske plantehormon. Ethylen er nemlig en gasart, som stimulerer frugtmodning. Hormonet anvendes i dag ved modning af grønne bananer, der plukkes grønne og tvangsmodnes under vejs til vores supermarkeder. Her i landet bruger vi også ethylen i gartnerierne, når de sidste tomater i industrigartnerierne skal tvangsmodnes sidste på året, inden de lander i de danske supermarkeder.

Abscisinsyre

Er hormonet, der spiller en stor rolle i at fremme hviletilstanden hos frø og knopper.  Abscisinsyre er et genialt stresshormon, som produceres, når planter udsættes for stresse fx tørke, høje temperaturer eller frost mm. Ved tørke får abscisinsyre bladenes spalteåbninger til at lukke sig, hvorved vandtabet mindskes. Vi genkender det ved at planten ser slaten ud og behøver vand. Mange typer frø har en høj koncentration af hormonet i vævet og er i frøhvile.  Frøet kan ikke spire før abscisinsyren er vasket ud og frøhvilen er brudt. Frøhvilen eller knophvile kan brydes med kulde eller varmebehandling. Det vi kalder stratificering.

Florigen

Populært kaldet blomstringshormonet. Det er et blomsterfremmende hormon. Hormonet produceres i plantens blade og transporteres til skudspidserne, hvor det fremmer celledelingen og dannelsen af blomsterknopper. Florigen spiller en rolle i blomstringen hos kort og langdagsplanter et emne vi har skrevet om tidligere.

Tak til hortonom Henrik Frank Nathansen

Se hvem der er bag Spirekassen HER