Generativ formering

oprettet d. under SpireKlassen

Generativ formering

Blive klogere på planteformering. I denne blog får du viden om frøformering også kaldet generativ formening.

Generativ formering er frøformering, kønnet formering sker ved bestøvning i blomsten. Der sker der en blanding af de genetiske egenskaber fra to planter. Når frøet spirer kommer der planter med forskellige egenskaber. Der fremkommer nye spændende genkombinationer. Næste generation ser dagens lys med nye tilpassede egenskaber til den omgivende verden og klima. I naturlig generativ formening, følger udviklingen Darwins evolutionsteori. De stærkeste overlever. Forskellene mellem hver plante kan være meget markant, dog med undtagelser.  De helt gamle plantesorter, som arvesorter af blomster og grønsager forandrer sig ikke meget og siges at være frøstabile.

Vi griber ind i den naturlige generative formering når vi udvikler nye sorter. Det kaldes forædling. Vi kan fx forædle frøene frem til resistens for sygdomme, nye farver og smage på grøntsager og blomster. Vi griber ind i naturens gang ved at danne F1-hybrider med helt unikke egenskaber. Her selvbestøves to sorter fx tomat i mange generationer, så de degenererer. Det vi også populært kalder indavl. Når man krydser to indavlede planter, får man på ny helt unikke gode egenskaber. Dette dog KUN i første generation, F1 generationen. Betegnelsen ”F1” ser du sikker ofte på frøposer. Hvis man igen tager frø af sine F1 planter ender man igen ud i betydeligt dårligere egenskaber fra den tidligere indavlede forældregeneration.

Når du forspirer

Det er ikke en god idé kun at vælge de største og flotteste frø til forspiring. Hvis du gør det, udvælges allerede tidligt nogle genetiske kombinationer i forhold til andre. Så alle størrelser frø fra din frøpose.  Det giver stort genvariation hos småplanterne. Måske ikke lige til at se med det blotte øje. I sidste ende får du et bredere udvalg (Større genvariation) af forskellige planter med hver deres robusthed over for fx sygdomme eller klimastress.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar