Omkring den 22.–23. september rammer vi et særligt tidspunkt på året: efterårsjævndøgn.
Det er tidspunktet, hvor dag og nat er omtrent lige lange, og hvor vi for alvor bevæger os ind i den mørke del af året. Dagene bliver kortere, solen står lavere på himlen, og ude i haven begynder planterne langsomt at skifte tempo. For os, der dyrker, er efterårsjævndøgn derfor meget mere end en dato i kalenderen. Det er et tydeligt skifte i naturens rytme.
Hvad er efterårsjævndøgn?
Jævndøgn opstår, når Solen står lodret over Jordens ækvator. Vi har jævndøgn to gange om året: omkring marts ved forårsjævndøgn og omkring september ved efterårsjævndøgn.
Ordet jævndøgn henviser til, at dag og nat på dette tidspunkt er omtrent lige lange.
Efter efterårsjævndøgn går det hurtigt den anden vej. Her i Danmark mister vi mærkbart dagslys uge for uge, indtil vi når vintersolhverv i december. Netop lyset er utrolig vigtigt, når vi dyrker planter. Det er ikke kun kulden, der bremser planterne. Når vi tænker på efteråret, tænker vi ofte først på faldende temperaturer. Men for planterne spiller den aftagende lysmængde mindst lige så stor en rolle. Mindre lys betyder mindre energi til fotosyntesen, og derfor bliver væksten langsommere.
Det mærker vi meget tydeligt i drivhuset. Noget, der kan vokse hurtigt i august, kan bruge betydeligt længere tid på det samme i oktober og november. Derfor handler efterårsdyrkning ikke om at forsøge at få planterne til at vokse, som om det stadig var sommer.
Vi skal i stedet lære at følge naturens tempo.
Efterårsjævndøgn er ikke slutningen på havesæsonen
Det er fristende at betragte september som afslutningen på dyrkningsåret. Men faktisk kan efteråret være begyndelsen på noget helt nyt. Der er stadig masser, vi kan gøre i haven. Det er blandt andet nu, vi kan så udvalgte hårdføre sommerblomster, som får lov til at etablere sig og overvintre som små planter. Når foråret kommer, står de allerede klar til at fortsætte væksten. Det kaldes efterårssåning.
Kornblomst, morgenfrue, jomfru i det grønne og udvalgte andre hårdføre etårige blomster kan være oplagte kandidater. Det afgørende er både planteart, såtidspunkt og de lokale forhold i haven.
Fordelen er, at planterne får et naturligt forspring. De udvikler deres rodsystem og følger temperaturerne og årstidernes skiftende – præcis som naturen selv gør det.
Drivhuset forsætter også...
Efterårsjævndøgn betyder heller ikke, at drivhuset behøver at lukke ned. Med de rigtige afgrøder kan drivhuset bruges langt ind i efteråret og vinteren. Her er det især kuldetålende bladgrønt, vi interesserer os for. Vinterdyrkning kræver, at vi ændrer vores forventninger. Når lysmængden bliver lille, går væksten næsten i stå. Derfor gælder det om at få planterne etableret, mens der stadig er tilstrækkeligt med lys. Senere på året handler dyrkningen i høj grad om at bevare og høste frem for hele tiden at skabe ny, hurtig vækst. Se vores vinterdyrkning i drivhuset
Tid til blomsterløg
Efteråret er selvfølgelig også tiden til at tænke på næste års forår. Tulipaner, narcisser, krokus, botaniske tulipaner, prydløg og mange andre forårsblomstrende løg skal i jorden i efteråret. Det virker næsten lidt mærkeligt. Netop som haven begynder at lukke ned, står vi og lægger små, brune løg i jorden. Men inde i løget ligger allerede anlægget til næste års plante og blomst. Gennem efteråret og vinteren foregår der processer, vi ikke kan se, og når temperatur og lys igen stiger, begynder væksten. Et lille blomsterløg er på den måde et meget fint billede på efteråret: Det ser måske stille ud over jorden, men der sker stadig masser under overfladen.
Naturen holder ikke op – den skifter bare tempo
Det er måske det vigtigste, efterårsjævndøgn kan lære os som haveejere. Vi er vant til at forbinde succes i haven med vækst. Nye blade, lange stængler, blomster, tomater osv, men naturen arbejder også, når den ser stille ud.
Planter danner rødder. Frø ligger i jorden. Stauder trækker næring tilbage. Løg gør sig klar til foråret. Jordens organismer arbejder videre, og havens dyr leder efter steder at overvintre.
Efteråret er derfor ikke en afslutning - Det er en overgang
Måske skal vi mennesker gøre lidt af det samme: sænke tempoet, følge lyset og acceptere, at ikke alle årstider skal bruges til maksimal vækst. Hos Spirekassen kalder vi det at følge naturens tempo.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.