Fodervikke som covercrop

oprettet d. under Produkter, Covercrops

Fodervikke som covercrop

Vicia sativa , Fodervikke eller Smalbladet Vikke. Vores frø er økologiske. En et-årig plante. Endnu et medlem af ærteblomstfamilien, som er yndet at bruge som covercrop pga sine kvælstoffikserende egenskaber. En 10-40 cm opretvoksende og klatrende urt med kantet stængel.  Blomsten er opbygget som den klassiske ærteblomst. Er mellem 10–18 mm lange og rødviolette. Blomstrer fra april til juli. Ved sensommersåning er det ikke blomstring, du skal have fokus på, men den jordforbedrende effekt.

Hjemmehørende i Nordamerika

Oprindeligt er Fodervikke hjemmehørende i Nordamerika, men har også hjemsted i flere Europæiske lande. Den vokser både i tempererede og i subtropiske klimaer. Dog overvintrer planten ikke en kold vinter i Danmark, men vil gå til. Temperatur under minus 12 graders frost klarer planten ikke.

Du kan så Fodervikke fra marts til september. Planten tåler mange jordtyper, men har brug for god dræning, så jorden må ikke være for fugtig. Fodervikke er god til at selvså sig. Fodervikke tolererer pH i et bredt spænd fra 4,5-8,2, Den siges nemlig at være tolerant over for lav pH.

Fodervikkes rodnet

Rodnettet kan være dybt, helt ned til 1,5 meter. Rodnettet er forsynet med Knoldbakterier. Knoldbakterierne fikserer kvælstoffet fra luften, hvilket betyder, at Fodervikke faktisk tilfører jorden og naboplanterne kvælstof når den dyrkes. Derfor er det ikke nødvendigt, at tilfører de store mængder gødning i løbet af vækstsæsonen til andre nytteplanter. Selvom planten dør om vinteren kan roden i jorden bevares og kan holde på jordstrukturen og næringsstofferne hele vinteren. 

Fodervikke er en god plante til bier, sommerfugle og andre bestøvende insekter. Blomsten indeholder både nektar eller pollen.  En del sommerfuglearter lægger æg på Fodervikker. Larven lever så af planten.

Bredså frøene over et stykker eller så dem i række. Begge dele kan nemt lade sig gøre. Dæk med et tyndt lag jord og hold jordstykket fugtigt. Køb fodervikke frø her hos Spirekassen.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar