Dyrk Pærer

oprettet d. under Frugt

Dyrk Pærer

Pærer tilhører æblefamilien Malaceae. Den oprindelige pærer stammer fra Nordvestasien. Her findes vildtvoksende arter. Oprindeligt er pærer stærkt tornede og med ganske små frugter. I dag er pærer forædlet til mange velsmagende sorter, flere sorter er danske. ’Clara Frijs’ er en af de allermest dyrkede sorter.

De små, buttede pærer kan plukkes fra august. Pærerne er små og går fra skinnende grøn til gulgrønne. De er sprøde og saftige. Sorten er udviklet på Sjælland i den lille by Skensved i 1850.

Pæretræet blomstrer med sarte hvide og lyserøde blomster i begyndelsen af maj måned, hvilket er lidt tidligere end æbletræer. Alle pæresorter skal fremmedbestøves af et andet træ af en anden sort for at give gode frugter. Det betyder, at man enten må have to pæretræer i nærheden af hinanden, som kan bestøve hinanden, eller man må anskaffe sig et familietræ med flere sorter. Hvis din nabo har et pæretræ, behøver du kun et træ, men vælg en anden sort end din nabos.

Det er i det tidlige efterår, at det er et godt tidspunkt at plante et nyt pæretræ eller to i haven. Der går 2-4 år efter plantning, til de første frugter kan høstes. Pærer er i modsætning til mange æbler ikke nemme at langtidsopbevare. Hvis du gør, læg dem så køligt som muligt, helst mørkt og så længe som muligt i det fri, men frugterne må ikke udsættes for frost. Kun de bedste, sygdomsfri frugter gemmes.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar