Klog på kapillærer kræfter

oprettet d. under Tomatdyrkning, Drivhuset, SpireKlassen

Klog på kapillærer kræfter

Hvad er kapillærer kræfter? Hvordan virker min selvvandingskasse? Få svaret her.

Om selvvandingskasser

Selvvandingskasser også kaldet kapillær vandingskasser trækker på forunderlig måde vand op til plantens rødder helt automatisk, men hvordan kan det lade sig gøre? Kapillærkraft er et naturligt fysisk fænomen, der arbejder mod tyngdekraften. Det sker nærmest automatisk, da vand molekylet har helt unikke egenskaber.

Det forunderlige vandmolekyle

Vandmolekylet H2O består af tre atomer, som er bundet sammen af stærke kemiske bindinger, der kaldes kovalente bindinger.  Måske det er lidt teknisk, men læs med alligevel. Vandmolekylet er det man kalder en dipol. Det betyder, at molekylet har en positiv ladning i den ene ende og en negativ ladning i den anden. De små vand molekyler tiltrækker hinanden pga. plus og minusenderne - nøjagtigt som en magnet. Tiltrækningen giver vandmolekylerne en stærk binding til hinanden, som perler på en snor. Det er let som ingenting at bevæge sin hånd gennem en balje med vand. Den stærke binding mellem vandmolekyler illustreres bedst ved at hælde vand mellem to glasplader. Bindingen mellem vandmolekylerne er så stærk, at det kan være svært at få glaspladerne fra hinanden igen.

 

Tilbage til selvvandingskassen

En selvvandingskasse består af en vandbeholder til 40-50 liter vand.  Plantesækken ligger ovenpå og har kontakt med vandet via to til tre cylinderrør, der fyldes med jord. Planten trækker vand fra beholderen ved hjælp af kapillæreffekten. Det sker i den hastighed planterne har behov for vand.

Plantemuld består af en masse helt små hulrum. Hulrum der kan rumme ilt og vand til planterodens livsfunktioner. Da vandmolekylerne ikke kan trækkes fra hinanden på grund af den positive og negative ladning, er der kun én vej for vandmolekylet. De små hulrum i plantemulden nærmest trækker vandmolekylerne til sig og plantemulden fyldes automatisk med vand. Med sig trækker det enkelte vandmolekyle flere vandmolekyler, som perler på en snor. Derved opstår magien i en selvvandingskasse. Du kan købe gødning til din plantedyrkning i webshoppen.

Christine, væksthusgartner

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar