I flere år har vi haft et farverigt kartoffelbed. I år er vi mere til de klassiske hvide kartofler, men alligevel vil vi slå et slag for farverne!
Kartoflen Solanum tuberosum kom først til Europa i det 16. århundrede. Kartoflen stammer oprindeligt fra Sydamerika. Sødkartoflen kom først til Europa hurtigt efterfuldt af den almindelige klassiske kartoffel som vi kender den. I starten var kartoffel forbeholdt de velstillede og blev betragtet som en delikatesse. Kartoffel kom til Danmark i 1719.
Forspiring af kartofler
Kartofler lægges til forspiring i kasser i marts. Her lægges de enkelte kartofler med den side op ad, som har flest sovende øjer. Det er fra de sovende øjer de nye skud begynder at komme i løbet af de næste uger. Placere kassen i et lyst rum med en temperatur ca. 14-18 grader. Efter 3 til 4 uger vil der være udviklet 1 til 2 cm lange spirer.
Lægning af kartofler på friland
Når faren for hård nattefrost er ovre, typisk midt i af april, kan du lægge dine kartofler på friland. Hvis du har overdækkede højbede, GrowCamp eller Mistbænke kan du lægge dine kartofler tidligere.
Kartoflerne plantes forsigtigt i en ca. 10 cm dyb rande med ca. 25 cm. afstand. Kartoffelskuddene skal vende opad når de lægges. Dæk herefter med jord. Når de første skud kan ses over jorden, er det en god idé at hyppe en smule jord på omkring rækkerne. Kan gentages flere gange. Du kan høste fra slutningen af juni.
Kartofler fuld af farver
Det er muligt at få kartofler i alle farver, former, smage og konsistens. Sidste år valgte vi at bestille læggekartofler fra en tysk producent, seks forskellige kartoffelsorter sorter. Kun én typer har en ”Normal” farve som vi kender det.
- ’Blaue Anneliese’
- ’Rosemarie’
- ’Blaue aus Finnland ’
- ’Kefermarkter Zuchtstamm’
- ’Sarpo Kifli ’
- ’Hochmoor Sieglinde’
I stedet for at købe enkeltsorter er der hos Kartoffel Mueller i Tyskland også mulighed for at købe en blandet pose med kartofler i alle mulige skønne farver
Husk, husk, husk
Brug altid læggekartofler der er godkendt til at være læggekartofler. De er testet og fri for sygdomme. Vi sælger desværre endnu ikke læggekartofler da vi endnu ikke har rettigheder til at udstede plantepas til kartofler. Vi håber at kunne tilbyde læggekartofler på et senere tidspunkt. Vores læggekartofler er købt hos Mullers.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.