Det er officielt forår – og hvor har vi glædet os!
Lyset er tilbage. Siden solhverv i december er dagen blevet næsten fem timer længere, når vi når den 21. marts. Det kan mærkes.
Marts kaldes også Thors måned eller tordmåned – opkaldt efter guden Thor og ordet tord, som betyder gødning.
Februar 2026 har igen været usædvanlig. Regnen udeblev, og vi oplevede snestorm efter snestorm. Måneden blev så kold, at vi ikke har set lignende i 16 år.
Traditionelt var marts måneden, hvor sneen smeltede, markerne tørrede op, og gødningen kom på. Sådan ser vi ikke marts så ofte længere. Med den nye klimanorm er marts generelt både lunere og vådere. Det udfordrer landmændene, som ofte ikke kan køre på markerne, fordi jorden er for våd.
Forårsjævndøgn er på vej
I marts får solen mere magt. Det mærker vi – og det gør planterne også.
Den 20. marts rammer vi forårsjævndøgn, hvor nat og dag astronomisk set næsten er lige lange. Her begynder sommerhalvåret.
Middeltemperaturen forventes at ligge omkring 3,3 grader – godt en grad over den gamle klimanorm – og nedbøren omkring 46,4 mm. Vi plejer at have cirka 12 frostdøgn i marts. Spørgsmålet er, om vi får det i år?
De fine solopgange på Spirekassegården
Skærehaven begynder at vågne
Vinterdyrkningen lukker
Når vi siger velkommen til marts, siger vi samtidig farvel – og på gensyn – til vinterdyrkningen hos Spirekassen for denne sæson.
Vi åbner igen omkring 15. august med nye, spændende temakasser og masser af inspiration til vinterdyrkning.
Lige nu gør vi plads til tulipaner, narcisser og andre tidlige blomster, der spirer frem i drivhusene.
Vinteren er forbi – nu begynder det igen.
Du er ikke bagud
Du behøver ikke panikke, hvis du ikke er kommet i gang med forspiring endnu. Du kan sagtens nå det.
Hele marts er fin til at så tomater, milde chilier, peberfrugter og mange sommerblomster.
Fordelen ved at så lidt senere er, at du ofte helt kan undvære plantelys.
Se vores dyrkningshjælp
Vi har gjort det nemt og overskueligt for dig. Se under fanen dyrkningshjælp. Her finder du dybdegående information om, hvad du skal gøre hvornår. Find også hjælp i vores kalender så du også finder under dyrkningshjælp. Alt til forspring finder du selvfølgelig hos Spirekassen.

Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.