Den gode julestjerne

oprettet d. under Stueplanter

Den gode  julestjerne

Planten, der deler vandene. Er du en hader eller elsker?

Den klassiske julestjerne hedder på latin Euphorbia pulcherrima og tilhører Vortemælkfamilien. Alle medlemmer af vortemælkfamilien har stængler, der indeholder en mælkesaft. Mælken ser i julestjernen man når man knækker et blad af. Mælken er giftig. Planten stammer oprindeligt fra Mexico. Vildformen af julestjernen er et lille træ eller busk, der bliver op til 4 meter høj, og med lange grene noget lignende pil. Blomsterne er små og mange lægger ikke mærke til dem. Under hver blomst sidder højblade, der får en intens farve, det er de blade vi opfatter som en blomst.

Julestjernen er en kortdagsplante

Julestjernen er det man kalder en kortdagsplante. Farvevisningen på højbladene går først i gang efter en periode med kortere dage. Altså skal nattens længde være mere end 12- 14 timer i 7 uger. Hvis mørkeperioden afbrydes af lys, mislykkes blomstringen.

Farverne er nye

Julestjerner findes nu i mange andre farver end rød og hvid. De fås tidligere allerede fra oktober. Faktisk er det slet ikke julestjerner, men efterårsstjerner. Efterårsstjerner har i modsætning til julestjernen ikke de klassiske farver. Farverne går fra abrikos, sarte lyserøde over i cremehvid. Blomsterne er lidt mindre og der er flere blomster end på klassikeren. Efterårsstjerner er mere robuste og kan tåle mere kulde end klassikeren. Du kan have efterårsstjerne i drivhuset. Efterårsstjernen kan endda stå i krukker udenfor så længe der ikke er frost. Måske du skal se endnu engang på denne spændende kultur.

Historien om julestjernen

Planten blev introduceret til USA i relation til julen, omkring 1900. Familien Eche forædlede julestjernen gennem 3 generationer og er i dag markedsførende i nye sorter. Problemet var at lave en potteplante ud af noget, der mere ligner en hyldebusk. I begyndelsen solgte man dem som afskårne blomster, senere podede man for at få lavere planter.

Gennembruddet kom i 1963 med sorten ’Paul Mikkelsen’, forædlet og udviklet af Mikkelsen Inc., Ohio. Formen var som vi kender den i dag, lav og forgrenet, og for første gang var der en god holdbarhed. Årsagen til den lave og forgrenede vækst har siden vist sig at være mikroorganisme af slægten Phytoplasma. I mikroorganisme vores julestjerner er inficeret med. Det er en ”God” infektion for vi får nogle finde kompakte planter, der passer i størrelsen til en vindueskarm.

Julestjernen produceres i stor stil af danske professionelle gartnere. De danske gartnerier begynder allerede i højsommeren med at producerer vores julestjerner. Danmark er et oplagt sted at producerer julestjernen. Fordi vi helt naturligt i Norden har kortere og kortere dage op mod jul. Gartnerne mørklægger deres planter så meget som muligt så farven på begynder at vise sig.

Dem som tilhører ”Julestjerne Hadergruppen” refererer ofte til den klassiske røde eller hvide julestjerne. Sandheden er bare at der mange andre farver end de klassiske røde og hvide. Hvis du vil støtte danske arbejdspladser, danske gartnere, der arbejder under dansk lovgivning og danske overenskomster. Ja, så bør du købe en julestjerne.

 

Gartneri, Lau Konge

 

 

 

 

 


Kommentar(er) 2

  • Spirekassen
    Spirekassen http://www.spirekassen.nu

    Hej Karsen Nej, man dyrker ikke julestjerner fra frø, men stiklinger. Det er ikke noget man som privatperson kan dyrke. Dog tror jeg egentlig godt du kan tage en stikling fra en julestjerne og lave en ny plante der hjemme. Hilsen, væksthusgartner Christine

    Svar

  • Karsten Olesen
    Karsten Olesen

    Kan man dyrke julestjerner i Danmark og hvis har du frø Og hvornår skal man så

    Svar

Skriv din kommentar