Gødning af stueplanter

oprettet d. under Stueplanter, Produkter, SpireKlassen

Gødning af stueplanter

Hvor meget skal jeg egentlig gøde mine stueplanter i vinterhalvåret?

Hvis jeg skulle få dig til at købe mere plantenæring hos Spirekassen, ville jeg sige, at du skulle gøde dine planter hver uge hele året rundt. Det ville bare være USANDT. Faktisk er det fuldstændig forkert.

En plantes vækst afhænger ganske simpelt af om nogle grundlæggende vækstfaktorer er tilstede. Fuldstændig som et menneskes eksistens afhænger af grundlæggende elementer, som beskrives i Maslows behovspyramide. Med planter er det helt det samme. De grundlæggende vækstfaktorer skal være tilstede i de rette mængder, før væksten er sund og optimal.

Få elementer

  • Lys
  • Vand
  • Co2
  • Ilt
  • Næringsstoffer (vitaminer og mineraler)

Dog skal du lærer en ny regel at kende, som er helt afgørende for plantevækst.

Minimumsloven

Den vækstfaktor, der er i minimum (underskud), begrænser udnyttelsen af de øvrige vækstfaktorer.

F.eks., hvis der er underskud af lys, som der jo netop ER i vinterhalvåret, vil planten ikke få det fulde udbytte af de øvrige vækstfaktorer. I vinterhalvåret, hvor der er begrænset lys. Kan det ikke betale sig at gøde fast hver uge. Planterne vil simpelthen ikke kunne udnytte de gode næringsstoffer, når lysmængden er en begrænsende faktor.  Du kan rolig vælge kun at gøde hver 14. dag eller én gang om måneden i november, december og januar. Når vinteren går på hæld i det nye år og lyset ikke er en begrænsende faktor længere. Så er det igen tid til at gøde dine stueplanter ugentligt.

Er du god ved dine stueplanter i vinterhalvåret og giver dem et tilskud af plantelys er situationen en anden. Ved tilskud af plantelys skal du gøde dine planter ugentligt.

Vi har flere typer af gødning til dine stueplanter i webshoppen. Du kan se dem HER


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar