Frønyheder 2024

oprettet d. under Årets gang, Produkter

Frønyheder 2024

Vi byder velkommen til 2024 allerede om kort tid. Nemlig den 15. december. Der lander et væld af frønyheder! Omkring 140 sorter af grøntsager og blomster kommer online i løbet af onsdag den 15. december. Nyhederne kommer ikke online på samme tidspunkt, men løbende over hele dagen. Det gør vi for at undgå at webshoppen går ned pga. voldsom trafik på et bestemt tidspunkt. Vi håber derfor du har tid og lyst til at besøge os et par gange i løbet af den 15. december for der kommer hele tiden nye produkter online.

Igen 1. januar kommer flere frønyheder online. Vores leverandører har endnu ikke fået alle nyhøstede frø gennem laboratorietest. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten så vi hjemmehøster ikke frø.

 

Forberedelserne til de nyes års sortiment har været i gang længe. Faktisk begynder vi forberedelserne juni måned, hvor de første frø bestilles. Vi modtager altid frø meget sent på året da vi udelukkende ønsker at indkøbe og sælge nyhøstede frø. Når vi indkøber, er førstevalgt altid økologiske frø, hvis de kan fås. Det står tydeligt ud for hvert produkt om det er økologiske eller ikke økologiske frø.

Skærehaveblomsterne forsætter

Vi forsætter specielt vores fokus på blomster til skærehaven. Til sæson 2024 har vi et sortiment på omkring 500 sorter til skærehaven. Det er nøje udvalgt af vores blomsterekspert PlanteLiv.

Spirekassen sender gerne frø til hele Europa, men vi tilbyder vi også at sende pakker til Norge. Hvis du er fra Norge, kan du betale med det norske mobilepay VIPPS og norske kroner hos os indtil VIPPS og Mobilepay lægges sammen.

 

Hjemmehørende frø

Fra 15. december vil du også opleve der kommer flere nye varegrupper. Blandet finder du nu én med hjemmehørende frø da vi ved at det vilde vinder frem og det kan vi godt lide. Flere og flere ønsker at plante til ære for bier og sommerfugle, for dermed være med til at fremme biodiversiteten.  Vi har samlet frø til en række hjemmehørende planter, så det bliver let at gøre haven mere vild med danske arter.

Ekstra mange frø i XL-poser

Vi er så taknemmelige over jer trofaste kunder. I har støttet os hele vejen fra vi var en lillebitte virksomhed til vi nu har fået endnu flere hænder. I dag køber vi årligt store mængder frø hjem og indkøb af større mængder giver os dermed en lavere indkøbspris. Det skal selvfølgelig komme DIG til gode, for det er nemlig vores måde at sige “TAK” for støtten gennem årene. Derfor indfører vi en nye varegruppe med frøposer med ekstra mange frø.

Se alle Spirekassens frønyheder fra den 15. december 2023

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar