0 % sygefravær

oprettet d. under Årets gang, Verdensmål

0 % sygefravær

”Sådan nogle fleksjobbere, kan man regne med dem? Er de ikke meget syge?” Det er en sætning jeg, som arbejdsgiver har mødt masser af gange. Jeg ved ikke, hvor den opfattelse stammer fra eller om vi generelt har behov for at definerer en gruppe af medborgere, som har det dårligere end os selv. I don’t know…

Spirekassen ApS er en virksomhed, en arbejdsplads i Faxe, men ikke en almindelig arbejdsplads. Her kan man godt være ansat i fleksjob og på samme tid være chefindkøber, chefdesigner eller chef for noget andet. I øvrigt har vi et sygefravær på 0 %. Vores organisationsstruktur er flad og vi er ret uhøjtidelige.

Fleksjobbere har en højere arbejdsmoral end gennemsnittet, for det er en lang sej kamp at få fleksjob status. En kamp, der tager flere år, når man får det, er de fleste taknemmelige.

Hvorfor er vi aldrig syge?

”Hvorfor er vi aldrig syge hos Spirekassen?” Det spurgte jeg mine kollegaer om den anden dag.  Svaret kom hurtigt.” Fordi det er en del af vores virksomhedskultur, at man gerne må være sårbar” Det er ikke farligt at vise man har en ”Øv dag” af en eller anden grund. Man bliver ikke regnet for mindre på nogen måde.

Èn anden sagde ”Det er en lettelse at man bare kan få lov at være sig selv. Jeg skal ikke være en anden når jeg er på arbejde”

En tredje sagde, Fleksibilitet og tillid.

Grundelementerne i 0% sygefravær

Vores virksomhedskultur handler i bund og grund om tillid, anerkendelse og fleksibilitet. Hvis du har en ’Øv dag’ med de skavanker du nu engang har så lad være at komme på job, hold fri, flyt din arbejdsdag eller arbejd hjemmefra. Giv dig selv egenomsorg og pas på dig selv. Det er langt vigtigere end arbejdet lige her og nu. For en stresset og slidt kollega er en dårlig kollega.

Hos Spirekassen er det fuldt ud acceptabelt at planlægge arbejdsliv og privatliv så alt går op som det skal. Man må gerne tage syge børn og dyr med på arbejde, hvis der er behov for det.

Alle kan få influenza eller corona, men det sker sjældent i Spirekassen.

Bundlinjen

Nej, vi er ikke en socialøkonomisk virksomhed, som holdes i live af offentligt tilskud. Vi skal leve af vores omsætning, så vi er dybt afhængige af hinandens arbejde. Vi når de mål vi har sat os. Spirekassen ApS vækster, men vi husker også alle mellemregningerne. Nemlig medarbejdertrivsel, godt bæredygtigt kollegaskab. Vi griner, græder og har travlt sammen. Læs mere om os.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar