Dyrkning af to-årige blomster

oprettet d. under Skærehave, Produkter

Dyrkning af to-årige blomster

Det er tid til at så 2- årige blomster i begyndelsen af sommeren. Hvis du sår nu, får du blomster næste år. De fleste haveejere er bekendt med de flerårige planter, som kaldes stauder og de etårige, som kaldes sommerblomster. Men derudover findes der en mellemform, nemlig de to-årige, kaldes også kortlivede stauder. Se vores udvalg af 2- årige blomster.

 

Hvad er to-årige blomster?

Blandt de to-årige blomster findes favoritter som Akeleje, Natviol, Judaspenge, Stokroser, Fingerbøl, Marieklokke og Kongelys.  I haven vil vi ofte opleve at disse planter vandrer og dukke op på nye steder. Det gør de, fordi de ofte er gode til at sprede sine frø og spirer nye steder. Det kaldes selvså. Én plante dør, en ny tager over.

Dyrkning af to-årige blomster

Dyrkning af to-årige blomster er ikke svært, men det kræver tålmodighed. Første år sætter planten kun blade andet år kommer der blomster.

Det er en fordel at så de toårige først på sommeren. Så frøene i juni eller først i juli. Planten vil spire frem, nå at danne blade og samle kræfter i løbet af sommeren og efteråret. Næste år i maj-juni sætter planten blomster.

Såning af to-årige blomster

De to-årige kan sås i potter i drivhuset, indendørs i vindueskarmen eller direkte i et forberedt så-bed på det blivende voksested. Da frøene til de toårige blomster har forskellige størrelse, skal de ikke alle sås lige dybt. Find den korrekte sådybde på frøposen. En god rettesnor er max x 3 dele muld oven på frøet, i forhold til frøets tykkelse. Er frøet 2 millimeter tykt må der maksimal komme 6 millimeter muld over.

 

Så direkte i havens bede

Den risikovillige haveejer kan endda have held med at så de toårige ved at smide frø tilfældigt rundt i havens bede. Succesraten med denne metode er dog mindre, end ved de mere kontrollerede dyrkningsformer. Husk at luge forsigtigt, så de små nyspirede planter får en god chance for at udvikle sig. Se vores udvalg af 2- årige blomster.

To-årige afhjælper flower-gap

Dyrker du blomster til buketter, måske har du en skærehave eller er blomsterbonde; så har du nok oplevet, at der sidst i maj og først i juni er et såkaldt ”flowergap”. Der er simpelthen en blomsterfattig periode, fra de sene tulipaner afblomstrer og indtil de første stauder og sommerblomster kommer i gang med blomstringen.

Ved at dyrke to-årige blomster kan denne periode fyldes med smukke blomster. De fleste af de to-årige blomstrer netop fra maj-juni.  Sammen med ranunkler og efterårssåning af sommerblomster, kan de to-årige sikre masser af blomster til buketter i denne periode.

 

Livs tips til såning af to-årige

Her i haven sår jeg de to-årige når løgene bliver taget op. Det frigiver plads på ukrudtsfri og næringsrig jord i køkkenhaven og det passer perfekt med tidspunktet. Herfra kan planterne flyttes ud i havens staudebede, når de har fået en god størrelse. Placeringen i køkkenhaven sikrer, at jeg får passet de små planter med lugning og vanding hele sommeren. Placeringen udendørs, frem for i drivhuset, gør planterne mindre afhængige af vanding, da regnen hjælper mig med den opgave. Se hele vores dyrkningshjælp til 2-årige blomster.

Liv, Blomsterekspert


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar