Vores økologiske dahlia

Vores økologiske dahlia

I år har vi for første gang økologiske dahliaknolde hos Spirekassen. Vi importerer dem direkte fra en familiedrevet gård i Holland og det er virkelig dyrket med kærlighed. Det er en fornøjelse at pakke og håndtere knoldene. De er fuld af velduften jord, rigtig JORD.

Hvorfor skriver jeg velduftende?

En god og sund jord, der er af fuld af gode biologiske og naturlige processer, dufter nemlig rart. Det er der en grund til. Producenten i Holland dyrker nemlig efter ’No dig princippet’

Kort fortalt betyder det ”at lade jorden være i fred”.  Jorden er vendt og bearbejdet mindst muligt. Der er kun tilført organisk økologisk materiale som gødning. Det organiske materiale lægges oven på jorden uden bearbejdning. Regnorme og andet mikroliv sørger selv for at det organiske materiale kommer derned hvor det skal bruges.  Dækning af jorden med organiske materiale, forhindrer man helt naturligt ukrudt i at brede sig.

De økologiske dahliaknolde, som kommer ud af sådan en dyrkningsform, er robuste. De har helt naturligt en sundt mikroliv på overfalden, der gør dem modstandsdygtige overfor sygdomme.

Dahlia behøver slet ikke at være svære at dyrke. Blomsten bliver flottest hvis du sørger for at de får massere at leve af. Forbered gerne jorden med godt ved at tilsætte organisk gødning eller kompost inden du lægger knoldene. Når risikoen for frost er ovre og jorden er lun lægges knoldene i jorden.

Plantning af dahlia på friland

•                    Risikoen for frost skal være over.

•                    Tidspunktet er ofte efter fuldmåne i maj.

•                    Lav et hul med en dybde på 10 -15 cm til hver knold.

•                    Dæk knolden med jord og tryk jorden let for at sikre god jordkontakt.

•                    Hold jorden fugtig under spiring.

Se vores temakasse med lækre økologiske dahliaknolde her.

oprettet d. under Sommerblomster, Produkter


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar