Frirum i psykiatrien

Frirum i psykiatrien

I Spirekassen har vi en hjertesag, nemlig sårbare mennesker i Danmark. Vi bruger hvert år en del af vores overskud på socialt udsatte. Det er vigtigt vi har fokus på sårbare grupper. Vi skal ikke være bange for at tale åbent om psykisk sygdom. 365 dage om året indlægges danskere til psykiatrisk behandling på vores hospitaler. Måske har du allerede set dokumentaren ”Lys på den lukkede” Ellers liggers den på DRTV-appen. Dokumentaren finder du HER  

Dokumentaren følger Søren Magnussens arbejde i ”Frirum i psykiatrien”.  Det er et projekt på Rigshospitalets lukkede psykiatriske afsnit. Grundtanken er, at man er andet end sin diagnose og andet end sin indlæggelse. Der bør findes frirum, med latter, samvær og små solstråler. Nok vigtigst alt, små glimt af det normale liv. Selvom man er indlagt, kan man fx godt elske at dyrke planter, grille, danse salsa eller noget helt andet. Spirekassen har over flere år støttet projektet ”Frirum i Psykiatrien”. En del af vores årlige overskud konverteres til frø der spirer på de lukkede afsnit.

Flere end os synes projektet er fantastisk. Faktisk så meget at ideen, er ved at blive udbredt til andre psykiatriske afdelinger. Dog er der kommet noget imellem os det sidste år, nemlig corona. Vi håber at 2021 vil være anderledes.  

Pernille @cand.med.mor er læge på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Psykiatrisk Center Nordsjælland vil også skabe frirum til patienterne. Pernille, andet personale og Spirekassen er gået i gang med spæde forberedelser til projektet. Måske der er andre virksomheder, som også kunne tænke sig at være med til at støtte?  Alt er båret af ildsjæle blandt personalet på de enkelte sengeafsnit. Kæmpe respekt herfra!! I gør en forskel. Jeg er sikker på vi sammen kan skabe endnu mere fest på den lukkede..

oprettet d. under Socialt arbejde


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar