Hvidløg i kassen

Hvidløg i kassen

Anden sending er landet. Sælges så længe lager haves. Vi får ikke flere hjem nu.

I år har vi udvalgt to sorter af hvidløg til webshoppen. Vi har hjemkøbt hvidløg til en rigtigt fornuftig pris. En billigere hjemkøbspris skal selvfølgelig komme dig til gode. Vi har fået prisen ned på kun 25 kroner pr. pakke! I pakken er et helt hvidløg, som skal deles i fed. Hvert fed bliver et nyt helt hvidløg når det er høstklar til næste sommer.

’Harnas’ Sort med tidlig modning. Hvert hele hvidløg vejer mellem 60 til 80 gram og vil indeholde mellem 8 til 13 fed. Feddene har en smuk violet farve. Højt ydende sort. Bedste plantetid er september og oktober.

’Ornak’ Sorten med en sen modning. Stort meget dekorativt hvidløg. Hvert hele hvidløg vejer mellem 60 til 100 gram! Hvis du er til store fed, skal du vælge Ornak. I hvert hvidløg er der kun mellem 4 til 8 fed. Farven er hvid med violette tegninger.

Dyrkning

Plantning

Sørg for et vel drænet sted i køkkenhaven, højbedet, mistbænken eller i drivhuset. Du kan også dyrke hvidløg i potter i drivhuset. Jorden skal være muldrig og kalkrig.

Hvert hvidløgsfed skal sættes enkeltvis i jorden om efteråret, for at kunne høstes efterfølgende sommer. Vinterkulden gør at hvidløget vokser og begynder at danne nye fed. At vinteren bliver ekstra kold spiller ingen rolle, hvidløg er nemlig meget robuste.

Du kan også dyrke hvidløg inde i en potte i køkkenvinduet dog skal du ikke forvente at du får hele færdige hvidløg ud af det. De grønne skudtoppe er utrolig lækre at bruge som en form for purløg som grønt drys, der smager skønt at hvidløg.

Sæt hver enkelte fed i en 5–10 cm dybde. Der bør være omkring 15 cm mellem hvert fed.

De færdige hvidløg høstes året efter fra juni/juli måned og de næste måneder frem.  Det konkrete høsttidspunkt afhænger af hvilken sort du dyrker. Hvidløgene er høstklar når toppen bliver blød og begynder at visne. Hvidløgene er udsolgt for sæson 2021.

oprettet d. under Årets gang, Vinterdyrkning, Produkter


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar